Luk

Lyngby nedlagt af Nykøbing i generalprøve

| International | 7 kommentarer

Lyngby led et 0-1-nederlag til Nykøbing FC i holdets generalprøve, der måtte afbrydes 10 minutter før tid på grund af tordenvejr.

Lyngby spillede tirsdag generalprøve forud for forårsstarten i 3F Superligaen, og her var 1. divisionsklubben Nykøbing FC på besøg.

Gæsterne fra Nykøbing kom bedst fra land, for efter et kvarter omsatte Mikkel Dahl et straffespark, som Mathias Gehrt havde fremskaffet, og så stod det 1-0 til 1. divisionsklubben.

Nykøbing bed godt fra sig i første halvleg, mens Andre Riel i den anden ende havde et forsøg på overliggeren.

I anden halvleg skiftede Lyngby ganske meget ud, og herefter skruede de op for tempoet.

Mod slutningen pressede de kongeblå således på, men det øsende regnvejr blev suppleret af torden – og så måtte opgøret fløjtes af 10 minutter før tid.

Dermed endte det med et 0-1-nederlag til Lyngby, der på mandag møder FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Oplev magien på Lyngby Stadion - køb billet her!


Af Sara Margren

7 kommentarer

Nordic1921 14:39          
Sløjt
playedwell 14:48          
Ja Nykøbing burde have vundet større;-)
UMURUM 15:11          
Ikke en særlig godt spillet kamp af Lyngby, der dog også stillede med mange reserver og unge spillere i 1. halvleg. Det var tydeligt, at der var mere fart og fysik over holdet i 2. halvleg, hvor Lyngby stillede i noget der lignede en start 11er. Nykøbing spillede fornuftigt.

I øvrigt en kamp, der blev afviklet under nogle rigtig dårlige vejrforhold, der gjorde det svært at spille kampen.
Flash G City 16:06          
Krydser fingre for at det gamle mundheld stadig passer: En dårlig generalprøve giver en god premiere...
FC Nordsjælland 18:33          
Altså, nu skal man ikke lægge for meget i resultatet fra træningskampe - men et kombineret FCN/RTD U-18 hold vandt over Nykøbings 1. hold for 14 dage siden...

Retteligt skal det dog siges at FCN´s hold var forstærket med en enkelt på 19 og Nykøbing havde en enkelt spiller skadet.
Nordic1921 19:11          
er det farum du mener?
FC Nordsjælland 19:25          
FCN/RTD = FC Nordsjælland/Right to Dream

FCN har besøg af Right to Dreams U-18 hold for tiden. Right to Dream er det ene af FCN´s to akademier, placeret i Ghana. Man stillede så med et hold af 1. års U-19 spillere og enkelte U-17 spillere kombineret med en del U-18 spillere fra Right to Dream.

Men som sagt - det var en trænngskamp.
Fredag 28. februar
Torsdag 27. februar