Luk

Lyngby om Kjær-afsked: Noget af det værste

| Superligaen | 17 kommentarer
Lyngby om Kjær-afsked: Noget af det værste
Foto: Lyngby Boldklub

Infoboks

OB - Lyngby
Superligaen Grundspil (22/07)
bet365 1,55 4,00 5,75
NordicBet 1,59 4,35 5,40
Oddset 1,55 4,20 6,00
Stream FC København – Lyngby på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Jeppe Kjær får ikke forlænget sin aftale i Lyngby. En hård beslutning, fortæller sportschef.

Lyngby Boldklub kunne tidligere i dag offentliggøre, at angriberen Jeppe Kjær ikke får forlænget sin aftale i klubben. Et stort chok for hovedpersonen selv.

Ifølge Lyngbys sportschef Birger Jørgensen var det da heller ikke en nem beslutning at fortælle til Jeppe Kjær tidligere på dagen, og det gør stort indtryk, at afskeden gør så ondt på den 33-årige fanfavorit.

- Selvfølgelig gør det indtryk. Absolut. Det er noget af det værste for os i trænerteamet eller ledelsen, der træffer de her beslutninger. Lige så forfærdeligt det var at sige farvel til fem forleden, lige så forfærdeligt er det at skulle træffe den her slags beslutninger. Men det er en del af gamet.

Men hvorfor kan man ikke blive enige med en mand, der har betydet så meget for Lyngby Boldklub?

- Gid jeg kunne svare dig. Vi vidste godt, at hans aftale udløb. Så begyndte vi at vinde kampe i 1. division. Det drillede i forhold til timingen i at træffe en beslutning. Da vi så kom i Superligaen, var vi mindre i tvivl, siger Birger Jørgensen til bold.dk og tilføjer:

- Vi tilbød Jeppe noget, som Jeppe blev i tvivl om. Så blev vi i tvivl, og en klog mand sagde engang, at hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl. Det er tvivlen, der har gjort det. Først var vi i tvivl, så blev han i tvivl og så blev vi igen, og på et tidspunkt skal nogen træffe en beslutning, og det gjorde vi så.

Ifølge Birger Jørgensen spillede økonomien dog ikke nogen større rolle.

- Der er mange, der fisker efter noget økonomi. Det var ikke den største tvivl. For vores side er det mere, hvornår skal vi bytte lidt ældre spillere. For os er det et puslespil, siger han og tilføjer:

- Vi har en treårsplan og en strategi om, hvordan vi skal trupsammensætte med aldersfordelingen, træningsmiljø og økonomi. Vi kan ikke for altid spille med den trup, vi har nu, uanset hvor meget vi elsker dem. Vi skal bytte engang imellem.

Jeppe Kjær nåede 113 kampe og 37 mål for Lyngby Boldklub.

Stream FC København – Lyngby på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anders Borup
Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli