LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Lyngby ophæver med svensk midtbanespiller

| NordicBet Liga | 3 kommentarer
Lyngby ophæver med svensk midtbanespiller
Foto: Getty Images
Lyngby har ophævet kontrakten med den rutinerede svenske midtbanespiller Mohammed Saeid, der nåede blot seks kampe for de kongeblå. 

Lyngby hentede i januar den 27-årige svenske midtbanespiller Mohammed Saeid i den amerikanske MLS, og daværende cheftræner Thomas Nørgaard kaldte Saeid 'en spiller fra en hylde, vi normalt ikke kan hente spillere fra'. 

Men efter kun godt et halvt år og seks kampe har parterne nu ophævet samarbejdet. 

- Nogle gange er det jo desværre sådan, at den plan man havde lagt ændrer sig eller ganske enkelt ikke lykkes. I det her tilfælde, er der tale om en kombination, for vi er ikke tvivl om, at  'Mo' er en god spiller.

- Men vi er ikke lykkedes med at få Mohammed integreret i vores setup, og samtidig er virkeligheden nu i 1. division, at vi skal vise økonomisk ansvarlighed og bygge op på ny.

- I den plan har vi i fællesskab søgt en afklaring for Mohammed, som alle parter har været tilfredse med og det er nu lykkedes og kontrakten er derfor nu blevet ophævet, siger sportsdirektør Birger Jørgensen og tilføjer: 

- Mohammed har trænet og været professionel hele vejen igennem, også selvom spilletiden var sparsom. Vi ønsker ' Mo' alt godt i fremtiden, og håber han finder fodboldlykken et andet sted. 

Saeid var fast mand i MLS i tre sæsoner, inden han kom til Lyngby - kort inden klubbens økonomiske problemer og efterfølgende redningsaktion i januar.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

3 kommentarer

KoTePita 13:42          
Kan nogen fortælle lidt om ham måske?
HRz 14:30          
Kom til Horsens!!!!!
lindballe-01 14:48          
nej v har midtbane spillere nok vi skal have en forsvarer og en eller 2 angribere
Søndag 17. februar
Lørdag 16. februar