Luk

Lyngby-profil er imponeret over opbakning

| 3F Superliga | 13 kommentarer
Lyngby-profil er imponeret over opbakning
Foto: Getty Images

Infoboks

Silkeborg - Lyngby
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 2,20 3,50 3,10
NordicBet 2,30 3,65 2,90
Oddset 2,30 3,70 2,90

Lyngbys Lasse Fosgaard er imponeret over den opbakning, som holdet mærkede i mandagens 2-1-sejr over AGF.

Da Lyngby mandag tog en 2-1-sejr over AGF i Superligaen, var det foran 5.475 tilskuere på Lyngby Stadion.

Opbakningen imponerede Lasse Fosgaard, som ikke mindes at have set en lignende kulisse på en mandag.

- Det er mit ottende år i Lyngby, og jeg kan ikke huske, at der til en mandagskamp har været så mange tilskuere, og jeg kan ikke rose vores fans nok, siger Fosgaard til bold.dk. 

- Det viser lidt om, at vores fans virkelig tror på os. Jeg tror, at folk godt kan lide den fodbold, vi spiller, hvor vi klør på og hele tiden forsøger at angribe.

- Jeg tror også, at folk synes, det er fedt, at Lyngby er tilbage i Superligaen, og vi har i hvert fald gjort et godt indtryk i de første kampe.

Lyngby blev sat under pres fra starten af kampen mod AGF og kom tidligt bagud, men fik efterfølgende kæmpet sig tilbage i kampen.

Fosgaard er imponeret over det tryk, AGF fik lagt på hjemmeholdet i starten af kampen, men mener også, det viser karakter, at Lyngby kom tilbage.

- Vi blev udstillet lidt de første minutter, hvor vi så, hvad der sker, hvis vi ikke tør spille vores spil, siger Fosgaard til bold.dk. 

- De straffede os benhårdt, og vi lignede et juniorhold, der mødte et seniorhold, da vi blev fuldkommen kørt rundt de første 20 minutter. Det var noget af det vildeste, jeg har prøvet i lang tid, og det viser noget om vores karakter, at vi kom tilbage og vandt kampen.

Lyngby skal fredag en tur til Telia Parken og møde FC København.


Af Mikkel Nøhr

13 kommentarer

FC Nordsjælland 09:05          
Tillykke med tilskueropbakningrn. Hvordan kan det være at der pludselig dukker så mange flere op i Lyngby? I plejer at ligge lavest af alle.
Tøffe har altid ret 09:09          
Tillykke med tilskueropbakningrn. Hvordan kan det være at der pludselig dukker så mange flere op i Lyngby? I plejer at ligge lavest af alle.
Det kommer så fra en tilhænger af en klub der notorisk er kendt for 0 som i 0 opbakning :-D De andre gange Lyngby har været oppe har de så vidt jeg husker lagt langt over FCNs snit - Det er vel kun Horsens der har mere elendig opbakning end den Farum-borgerne giver.
ranfan 09:11          
Var der ikke ret mange fra Ååååhus?
shu-lei-gen 09:12          
Ja ! Men glæder mig dog stort over tilskuer fremgangen, som både den nye ledelse som spillerne er skyld i.
Dog synes fremgangen også at overraske, med lange køer ved udlevering af pølser.....
shu-lei-gen 09:14          
Det hjælper dog, at der kom over 1.250 tilskuere som bakkede de hvie op.
Beefjoe 09:14          
1100stk
Forhammeren 09:15          
Til Sønderjyske og AAB var der ca 3000. Overraskende pæne tal ift Lyngby.

Tror at AGF trækker en del tilskuere hvor de end spiller. Fx har de en fanclub sjælland som nok har bidraget pænt her.
Mandag 16. september