Luk

Lyngby-raket: Vi overlever med offensiv stil

| Superligaen | 4 kommentarer
Se alle målene fra Superligaens 5. runde på under 3 minutter
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
Se alle rundens 15 Superliga-mål: Ortved gennemgår hvert enkelt fra pølseboden i Haderslev
AaB-målfest, mesterlige Wind og 'El Plastico' - se hele ONSIDE her
Wind bomber igen! Se hans 2 mål i FCK-sejren over Lyngby her
Lyngby-raket: Vi overlever med offensiv stil
Foto: Getty Images

Andre Riel nyder den offensive spillestil i Lyngby og føler sig overbevist om, at den skaffer de kongeblå en ny sæson i Superligaen. 

Lyngby stillede op med Frederik Gytkjær, Andre Riel og Emil Nielsen i front, da de fredag gæstede de danske mestre FC København i Superligaen. 

I perioder lå fronttrioen langt fremme og true bagrummet, og især før pausen gav det hjemmeholdet visse udfordringer, men i anden halvleg slog FCK til to gange inden for kort tid og vandt 2-0.

Den offensive stil er vejen frem for de kongeblå oprykkere, mener Andre Riel. 

- Vi havde en rigtig god fornemmelse i pausen, men vi skal selvfølgelig ikke lade dem score efter 30 sekunder af anden halvleg, for det er et meget svært hold at være bagud mod. Men det er hvad det er. 

- Jeg er sikker på, at vi havde fået point, hvis vi havde spillet som i første halvleg, siger Riel til bold.dk og tilføjer om stilen:

- Det er en kæk spillestil, og det passer mig rigtig godt. Den er selvfølgelig også lidt farlig, og der er nogle ulemper. Blandt andet hvis vi får kontraløb i mod og mangler tre mand. Men spillestilen er lækker og passer mig perfekt.

Føler du dig overbevist om, at den offensive tilgang kan sikre jer overlevelse?

- Jeg håber selvfølgelig ikke, at det sker, men jeg vil næsten hellere rykke end og angribe end stille os ned og bare forsvare, siger Riel og fortsætter:

- Men jeg er nu også meget sikker, at vi nok skal klare, hvis vi bliver ved med at angribe. Der er ikke mange hold, der kan håndtere det. Selv FCK havde det svært med, at vi var tre mand oppe foran. Jeg er sikker på, der ligger en masse point til os, hvis vi bliver ved at angribe.

Personligt har 29-årige Riel nu spillet fire af fem kampe fra start i den nye sæson efter en lang periode uden fast spilletid i AGF.

- Jeg er kommet okay igang. Jeg har lidt med højre fod, men det hæmmer mig ikke så meget. Jeg mangler kamptræning, men det kommer stille og roligt kamp for kamp, men egentligt handler det udelukkende om at kæmpe for holdet lige nu. Mine præstationer ikke så vigtige, siger Riel.

Lyngby har to sejre og tre nederlag efter fem runder - og en målscore på 5-10.


Af Mikael Blond
Mandag 19. august
Søndag 18. august