Luk

Lyngby-spids: Vi skal ikke måle os med FCM

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Lyngby - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (20/10)
bet365 4,00 4,00 1,75
NordicBet 4,05 4,30 1,73
Oddset 4,20 4,10 1,77

Emil Nielsen føler, at Lyngby gjorde en god figur mod FC Midtjylland og påpeger, at det ikke er et hold, Lyngby skal måle sig med.

Lyngby led søndag et klart nederlag på eget græs, da FC Midtjylland tog en sikker 3-0-sejr i 3F Superligaen.

Lyngbys Emil Nielsen var langt hen ad vejen hjemmeholdets farligste spiller, men han erkender, at både han selv og holdet manglede den skarphed, som topholdet FCM viste i kampen.

- I første halvleg var vi rigtig godt med. Især den første halve time spillede vi sgu godt, og selvom de kom til et par muligheder, var det os, der sad på det, siger Nielsen til bold.dk.

- De fik arbejdet sig ind i slutningen af halvlegen, men selvom vi kunne gå til pause bagud med en, sad vi med en okay følelse.

- I pausen snakkede vi om, at det første kvarter af anden halvleg ville blive utrolig vigtig, men der så vi bare, hvorfor FCM er et tophold, for der var de kyniske og lukkede bare kampen.

Emil Nielsen understreger, at oprykkerne fra Lyngby ikke skal måle sig med FCM, som sammen med FC København betragtes som de klare favoritter til mesterskabet.

- Vi manglede skarpheden, som FCM til gengæld har, for de sparker bare boldene ind. Sådan er det i Superligaen, og FCM er ikke et hold, vi skal måle os med her og nu.

- Samtidig er vi ærgerlige over dette nederlag, for også her viste vi, at vi kan være med. Vi mødte Superligaens tophold, men i perioder styrede vi spillet, og det er stærkt som oprykker at kunne tage styringen i så mange kampe, som vi har gjort.

Lyngby ligger efter ni runder nummer 12 i Superligaen.



 


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober