3F Superliga -Lyngby-talent slog sømmet i Brøndby-kisten
2020-05-21 20:18:04
Foto: Getty Images

Lyngby-talent slog sømmet i Brøndby-kisten

Lyngby Boldklub slog Brøndby med 2-0, da de to Superliga-mandskaber torsdag aften testede hinanden. De to mål blev scoret efter skidt Brøndby-forsvarsspil efter hjørnespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

2 - 0

BIF

9'
10
Gustav Marcussen
Mål
90'
20
Filip Panjeskovic
Mål

For første gang i flere måneder skulle to Superliga-hold møde hinanden, da Lyngby Boldklub torsdag aften tog imod Brøndby i en testkamp forud for næste weekends genstart af landets bedste række.

Torsdagens opgør blev spillet med tre halvlege på 40 minutter.

Hos Lyngby startede man med flere af de normale folk fra startopstillingen. Frederik Gytkjær huserede helt fremme, og Rezan Corlu og Mathias Hebo var placeret på midtbanen.

Hos Brøndby var der også mange kendinge med – blandt andre Andreas Maxsø, Anis Ben Slimane og Anthony Jung. Men der var også plads til unge folk som Andreas Pyndt, Anton Skipper og Jesper Lindstrøm – og så fik Andreas Bruus chancen på højre wingback.

Brøndby fik kampens første store mulighed, da Samuel Mraz efter seks minutter sled sig igennem, men han sparede direkte på Thomas Mikkelsen i målet.

To minutter senere gik det galt for Brøndby i den anden ende. Kevin Tshiembe kom op til et hjørnespark, som han headede helt ind foran mål, hvor Gustav Marcussen dirigerede bolden ind over stregen til 1-0. Og dødbolde blev Brøndbys onde ånd.

Lyngbys Magnus Westergaard fik trykket godt af efter 35 minutter, men afslutningen blev reddet, inden Jesper Lindstrøm i den anden ende tryllede sig frem til en god chance, men han kunne ikke udplacere Thomas Mikkelsen.

Efter 40 minutter var der pause, og efter den kom blandt andre Joel Kabongo på banen til et uofficielt comeback efter sin korsbåndsskade. Den unge keeper Mads Hermansen kom også ind for Brøndby.

Lyngby bed fra sig hurtigt, da Frederik Gytkjær efter godt Lyngby-spil fik chancen tæt på mål, men sparkede snert forbi. Kort efter var Lindstrøm på spil i den anden ende efter en frispilning fra Anis Ben Slimane, men han var offside.

Jesper Lindstrøm var Brøndbys største kreative faktor på dette tidspunkt i kampen og viste fine takter med bolden.

Efter 62 minutter gik han dog ud – sammen med resten af de ti markspillere på Brøndby-holdet. En af dem, der kom ind, var Mikael Uhre, og lige før slutfløjt på anden halvleg fik han en friløber, men på forunderlig vis skød han lige på Lyngby-keeperen.

Peter Bjur var også kommer ind, og han viste udmærkede takter med to store muligheder. Først tvang han Frederik Schram helt op under overliggeren med et direkte frispark efter 85 minutter, og kort efter måtte Schram igen afværge, da Bjur forsøgte sig fra en position i feltet.

Hos Lyngby var bare 17-årige Filip Panjeskovic kommet på banen, og han var på pletten, da Brøndby igen ikke formåede at dække ordentligt op på et hjørnespark. Den unge mand stod helt frit placeret og sparkede andenbolden i kassen fra en position midt i feltet efter 94 minutter.

Efter 97 minutter scorede Magnus Warming efter et hovedstød fra Nicolai Geertsen, som headede på mål efter hjørnespark, men Lyngby-angriberen var i offside, og målet blev annulleret.

Lyngby lykkedes dog alligevel med at trække det længste strå – 2-0 endte det i den første kamp med Superliga-duft i rigtig lang tid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

2 - 0

BIF

9'
10
Gustav Marcussen
Mål
90'
20
Filip Panjeskovic
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce