Luk

Lyngby-træner hylder AaB: Ikke mødt bedre

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

AaB - Lyngby 4-0
Superligaen Nedrykningsspil
11' 1-0 Lucas Andersen
45' 2-0 Tom van Weert
80' 3-0 Tim Prica
88' 4-0 Tim Prica

AaB er det bedste hold, som Lyngby har mødt. Sådan lyder analysen fra cheftræner Carit Falch. 

Carit Falch overtog i slutningen af efterårssæsonen cheftrænerposten hos Lyngby fra Christian Nielsen. 

Siden da har holdet mødt alle de øvrige hold i 3F Superligaen, men fredag stod holdet over for den hidtil stærkeste modstander. 

Sådan lyder vurderenden for Lyngby-træneren.

- Jeg synes først og fremmest, mødte vi et hold, der har høj kvalitet. Jeg vil sige, at det er den bedste præstation, jeg har set fra en modstander, i den tid, jeg har været Lyngby-træner. Man må anerkende deres kvalitet i spillet med hjemmepublikummet i nakken.

- De ramte et ekstremt højt topniveau. Omvendt kom vi ikke ud i første halvleg og leverede det, vi skulle. Vi havde ikke kvalitet på bolden eller energi, som vi burde have. Det fik vi rettet op på i anden halvleg, hvor vi egentlig forsøgte, men der lavede vi nogle børnefejl og blev straffet. Det kan jeg godt leve med.

- Jeg kan godt leve med, at vi forsøger og prøver at ramme vores topniveau, men første halvleg er jeg ikke tilfreds med, fortæller Carit Falch. 

Spoler man tiden halvanden uge tilbage, blæste der særdeles positive strømme indover Lyngby, hvor flere troede på, at holdet ville overleve i landets bedste række. 

Siden da har holdet tabt tre kampe, og det betyder, at holdet kan rykke ned i næste runde, hvis resultaterne går mod Falchs tropper. 

En del af forklaringen skal findes ved Marcel Rømers røde kort og efterfølgende karantæne.

- Jeg vil sige, uden jeg skal stå og græde, at når vi toppræstere, som vi har gjort til tider i 2021, så balancerer det også på en knivsæg. Vi har været ramt af nogle skader og karantæner på det seneste, der har gjort lidt ondt på os. Det skal jeg være ærlig at sige.

- Det er blandt andet Marcel Rømers røde kort, og han har været ude i de her tre kampe, hvor vi ikke har fået point. Det har betydet noget for os, men dermed ikke sagt, at det skal være en undskyldning for det hele. Vi har ikke haft det samme udtryk, som vi havde før. Det skal vi gøre nu, hvis vi skal have en tro på at få point også her i slutfasen. 

Lyngby møder i næste runde AC Horsens, der fredag rykkede ned efter 3-3 mod Vejle. 

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Andreas Roesen
Onsdag 12. maj