Luk

Lynscoringer og rødt kort i FA 2000-triumf

| 2. Division | 0 kommentarer
Lynscoringer og rødt kort i FA 2000-triumf
Foto: Skovshoved

FA 2000 vandt 2-1, da de lørdag eftermiddag var på besøg hos Skovshoved IF i 2. divisions gruppe 1. John Frederiksen scorede og så rødt for hjemmeholdet.

Lørdag eftermiddag bød på bundopgør i 2. divisions gruppe 1. Bundproppen Skovshoved IF fik her besøg af oprykkerne FA 2000, som før opgøret indtog tiendepladsen.

Værterne havde inden opgøret ikke vundet siden sæsonens anden kamp, og i lørdagens opgør kom de også rigtig skidt fra start. Kampen var blot to minutter gammel, da FA 2000 kom i front.

Skovshoved-keeperen fik reddet en afslutning, men han kunne kun halvklare forsøget. Bolden røg lige ud til Oscar Scott Carl, der headede riposten i kassen.

Hjemmeholdets John Frederiksen var kort efter ved at overlisten FA 2000-keeperen, der var kommet langt ud af sit mål. Han nåede dog tilbage og fik reddet bolden til hjørnespark.

I stedet var det udeholdet, der få minutter senere fordoblede føringen. En høj bold blev sendt frem og forlænget til Felix Bojlen, som ikke svigtede, da fik chancen.

Efter en halv time fik Skovshoved spænding tilbage i opgøret. Hjemmeholdet erobrede bolden midt på gæsternes banehalvdel, og John Frederiksen blev sendt alene igennem. Her reducerede han.

John Frederiksen var ikke færdig med at gøre sig bemærket i kampen, og efter 64 minutters spil kom han igen i dommerens bog. Denne gang var det dog ikke for noget positivt, da han fik tildelt et rødt kort.

Skovshoved formåede ikke at komme tilbage i kampen med en mand i undertal, og da dommeren fløjtede af, kunne FA 2000 juble over en sejr på 2-1 og tre point.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 20. oktober