Luk

Lyon-stopper: Vidste BIF ville løbe meget

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Lyon - Brøndby IF 3-0
Europa League Gruppe A
64' 1-0 Karl Toko Ekambi
71' 2-0 Karl Toko Ekambi
86' 3-0 Houssem Aouar

Lyon-forsvareren Damien Da Silva kalder Brøndby-kampen for en interessant kamp, hvor Lyon var klar over, at det ville blive en svær start.

Det tog lidt over en time for Lyon at få hul på Brøndby, men derfra gik det stærkt, og så vandt Ligue 1-holdet med 3-0 over de danske mestre.

I Lyon-lejren var det kampforløb ikke synderligt overraskende, fortæller forsvareren Damien Da Silva.

- Vi vidste, at Brøndby ville komme til at løbe meget i starten af kampen, så vi beholdt bolden. Det var en interessant kamp at spille, siger Da Silva ifølge Lyons hjemmeside og glæder sig over at holde nullet:

- Vi lykkedes med at holde buret rent, og det skyldes, at alle leverede den nødvendige defensive indsats, så vi vandt bolden tilbage, så snart vi tabte den.

Målscorer Houssem Aouar tilføjer:

- Jeg er meget glad for holdets præstation, for vi var meget tålmodige. Vi har i flere måneder mødt hold, der spiller med fem nede bag i.

Lyon topper nu Europa League-gruppen med seks point og en målscore på 5-0. Næste opgave for franskmændene er Sparta Prag, som Brøndby fik 0-0 mod.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 9. december
Onsdag 8. december