Luk

Lyon tævede Monaco i flot Joachim A-debut

| Ligue 1 | 4 kommentarer
Tenniscifre: Joachim A. og Lyon SMADRER Angers 6-0 - se alle mål her
Se alle målene her: Debutant Joachim Andersen og Lyon gør det af med Monaco i sæsonåbning
Fabregas ser rødt: Monaco-stjernen stempler modstander - VAR skaffer korrekt straf
Lyon tævede Monaco i flot Joachim A-debut
Foto: Getty Images

Joachim Andersen fik fredag aften ligadebut for Lyon, der på udebane slog Monaco med 3-0. Cesc Fabregas så direkte rødt i første halvleg.

Lyon gjorde denne sommer Joachim Andersen til den dyrest handlede dansker nogensinde, og fredag aften fik forsvarsspilleren sin debut for den franske klub.

Lyon mødte på udebane Monaco, og det skulle lynhurtigt blive en god oplevelse for gæsterne.

Efter bare fem minutters spil steg Moussa Dembele nemlig til vejrs og pandede Lyon foran 1-0, og så var danskerklubben på vinderkurs.

Det blev endnu bedre for Lyon efter en halv times spil, hvor den rutinerede Cesc Fabregas fik direkte rødt kort for en stempling.

Seks minutter skulle Lyon bruge på at udnytte overtallet. Memphis Depay gjorde det således til 2-0, hvilket også var stillingen ved halvleg.

Efter pausen fortsatte Lyon trykket, og med ti minutter igen faldt kampens endegyldige afgørelse, da Lucas Tousart lukkede til slutresultatet 3-0.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 20. august