2022-02-12 22:24:47

Mål og assist fra Albers i drama mod St. Pauli

Der var masser af drama i opgøret mellem Regensburg og St. Pauli, hvor danske Andreas Albers blev noteret for et mål og en assist i 2-3-nederlaget til Hamborg-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 22. runde

FT

REG

2 - 3

STP

7'
01
Etienne Amenyido
Mål
11'
02
Guido Burgstaller
Mål på straffe
56'
12
Andreas Albers
Mål
66'
13
Daniel-Kofi Kyereh
Mål
73'
23
David Otto
Mål

I Bundesligaen er spændingen om førstepladsen ikke just det mest spændende, men går man i stedet et trin ned i ligasystemet, får man i den grad fuld valuta for pengene.

I 2. Bundesligaen er der nemlig hele seks mandskaber, som er kandidat til at snuppe de to pladser, som giver direkte adgang til Bundesligaen. Der er nemlig kun fire point fra Heidenheim på sjettepladsen op til Werder Bremen på førstepladsen.

Lørdag aften kunne St. Pauli så overhale hele tre hold i stillingen og sætte sig på tronen i 2. Bundesligaen, hvis de formåede at få tre point med sig hjem fra et opgør mod Regensburg, som vanen tro havde danske Andreas Albers med i startopstillingen.

Hos gæsterne fra Hamborg sad Simon Makienok dog på bænken, hvor han blev vidne til et vildt drama i 2. Bundesligaen.

Det var St. Pauli, som kom bedst ud til opgøret, de de i løbet af kampens første 11 minutter havde trykket Regensburg helt i bund og bragt sig foran med 2-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Mål og assist fra Albers i drama mod St. Pauli
Foto: Andreas Gebert/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter 11 minutter smed Leart Paqarada en bold i feltet, som Etienne Amenyido formåede at tage til sig og banke ind i netmaskerne efter en tæmning. Så var ballet åbnet, og kun fire minutter senere var St. Pauli så igen farlige nede foran målet.

Denne gang var det Guido Burgstaller, som kom på tavlen, da han fik ansvaret fra straffesparkspletten, og dermed kunne han nemt sende St. Pauli på sejrskurs med en føring på 2-0.

Mål og assist fra Albers i drama

Det hele ændrede sig dog efter pausen, hvor Andreas Albers stemplede ind i opgøret 11 minutter inde i anden halvleg. 

Her blev der slået et hjørnespark bagerst i feltet, hvor Max Besuschkow formåede at tage bolden til sig og banke en retur mod pletten. 

Det var nu en meget god ide, da der kom en dansker flyvende, og så kunne Albers heade Regensburg på 1-2.

Nu havde værterne i den grad fået blod på tanden, men de kom ned på jorden igen ti minutter senere, da St. Pauli slog til på en omstilling. 

Her viste Daniel-Kofi Kyereh klassen, da han elegant snød en modspiller med en tunnel, inden han sendte bolden videre til Burgstaller.

Inde i feltet fik Kyereh så bolden igen, hvor han sikkert udbyggede St. Paulis føring til 3-1, og så troede alle hos gæsterne, at opgøret var afgjort.

Det var Albers dog ikke helt enig i, og efter 73 minutter viste danskeren sig frem i oplæggerens rolle, da han forlængede en høj bold videre til David Otto, som sparkede Regensburg på 2-3 inden den hektiske slutfase.

Sikke en udvikling på kampen, hvor Simon Makienok nu også blev sendt i aktion med 11 minutter tilbage af kampen.

Selvom Regenburg pressede på for en udligning med en kæmpe chance i overtiden, slap St. Pauli med skrækken og vandt 2. Bundesliga-opgøret med 3-2.

Simon Makienok og co. topper nu rækken med samme antal point som Werder Bremen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 22. runde

FT

REG

2 - 3

STP

7'
01
Etienne Amenyido
Mål
11'
02
Guido Burgstaller
Mål på straffe
56'
12
Andreas Albers
Mål
66'
13
Daniel-Kofi Kyereh
Mål
73'
23
David Otto
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce