Luk

Mål og assist fra Zlatan i smal LA Galaxy-sejr

| Major League Soccer | 0 kommentarer

Infoboks

LA Galaxy - CF Montreal 2-1
Major League Soccer samlet tabel
31' 1-0 Zlatan Ibrahimovic
48' 1-1 Lassi Lappalainen
50' 2-1 Carlos Antuna

Zlatan Ibrahimovic var med i begge mål, da LA Galaxy natten til søndag besejrede Montreal Impact 2-1 i Major League Soccer.

LA Galaxy er i øjeblikket en del af en tæt kamp om at blive en del af slutspillet i Major League Soccers vestlige division. Og Zlatan Ibrahimovic gør sit for, at klubben opnår målet.

Natten til søndag var svenskeren involveret i begge LA Galaxys scoringer, da LA Galaxy satte tre point på kontoen ved at besejre Montreal Impact 2-1.

Zlatan Ibrahimovic' scoring faldt efter 30 minutter, da en blokeret afslutning endte lige for fødderne af svenskeren foran mål. Her svigtede han ikke og bragte hjemmeholdet i front.

Montreal Impact formåede at komme tilbage i kampen, da Lassi Lappalainen pandede udligningen i mål kort efter pausen.

Stillingen holdt dog kun et par minutter. Christian Pavon sendte et indlæg i feltet, som Zlatan Ibrahimovic fik hovedet på. Angriberen lagde bolden til rette for Carlos Antuna, der scorede til slutresultatet 2-1.

Med sejren er LA Galaxy nu nummer tre i divisionen, som lokalrivalerne fra Los Angeles FC allerede har vundet.


Af Jonas Sand
Fredag 22. oktober