Luk

Målløse Atletico og Villarreal delte i langgaber

| La Liga | 5 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Villarreal 0-0
La Liga

Atletico Madrid og Villarreal satte hinanden i skak i en kamp, der ikke vil blive husket for underholdningsværdien oven på et chancefattigt 0-0-resultat.

I La Liga tog Atletico Madrid lørdag eftermiddag imod Villarreal på Wanda Metropolitano.

Hjemmeholdet indledte sæsonen med en solid 6-1-sejr over Granada, mens Diego Simeones mandskab blot formåede at spille 0-0 mod Huesca i sæsonens anden kamp.

Det var derfor et Atletico Madrid, som skulle forsøge at sparke sæsonen på rette sejrskurs imod Villarreal, der gik ind til kampen på en delt førsteplads.

Luis Suarez startede inde for værterne, der trods et større spilovertag havde svært ved at nedbryde gæsternes forsvar og udfordre den tidligere Atletico Madrid-målmand Sergio Asenjo i målet.

Det var i stedet Jan Oblak, der i første halvleg havde mest at lave mod Villarreal, der lurede på kontraangrebene og testede sloveneren på flere halve chancer, der dog ikke for alvor truede hjemmeholdets målmand.

Uden reelle målchancer gik de to mandskaber derfor i omklædningsrummene til stillingen 0-0.

Anden halvleg udviklede sig heller ikke til et stort tag selv bord for de to klubbers angribere, som ligesom sine holdkammerater havde mere end svært ved at få afsluttet på mål.

I håbet om tre point skiftede Diego Simeone efter 70 minutter tre nye mand på banen. Luis Suarez, Koke og Angel Correa gik ud til fordel for Diego Costa, Yannick Carrasco og Marcos Llorente.

Lige lidt hjalp det dog for hjemmeholdet, der ligesom udeholdet slet ikke for alvor formåede at teste modstanderens målmand.

Efter få minutters overtid sluttede kampen derfor 0-0, hvilket for Villarreal er nok til en foreløbig førsteplads, mens Atletico Madrid kravler op på en 10. plads.


Af Lasse Rene
Lørdag 5. december
Fredag 4. december