Luk

Målrig første halvleg sendte Hvidovre videre

| Sydbank Pokalen | 3 kommentarer
Målrig første halvleg sendte Hvidovre videre
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Hvidovre avancerede til tredje runde af Sydbank Pokalen, da NordicBet Liga-mandskabet tirsdag aften slog Danmarksserie-holdet B1908 med 5-2.

Hvidovre var tirsdag aften på besøg på Sundby Idrætspark, da de i Sydbank Pokalens anden runde tørnede sammen med B1908.

Gæsterne havde slået Brønshøj ud for at nå til anden runde, mens værterne fra Amager havde besejret bornholmske Rønne fB i første runde af pokalen.

Et kvarter inde i opgøret så det dog ud til, at anden runde skulle blive endestationen for de undertippede værter, da mål af Lirim Qamili og Matti Olsen sørgede for en tidlig føring til Hvidovre.

Mathias Bukhave reducerede til 2-1 efter tyve minutter, men derfra dræbte gæsterne al spænding.

Tre mål i rap af henholdsvis Oscar Buch, Magnus Lindberg og Stefan Hansen sørgede for en pauseføring på 5-1 til Hvidovre.

Ti minutter efter pausen fik B1908 reduceret til 5-2, men der blev aldrig tvivl om kampens udfald, da NordicBet Liga-mandskabet forsvarede sin føring i resten af anden halvleg.

Med 5-2-sejren er Hvidovre videre til Sydbank Pokalens tredje runde.


Af Daniel Laursen
Fredag 20. september