Luk

Målscorer Dolberg er frustreret over remis

| Ligue 1 | 0 kommentarer

Kasper Dolberg er glad for sit mål, men frustreret over 1-1-remisen mod Lille. 

Kasper Dolberg scorede sit andet mål som Nice-spiller i lørdagens hjemmekamp mod Lille, der i sidste sæson blev toer i Ligue 1. 

21-årige Dolberg er glad for målet, men ikke med 1-1-resultatet. 

- Det er frustrerende, men ikke skuffende. Mit mål? Det var perfekt. Jeg vidste, hvor målmanden var, og hvad jeg skulle gøre. 

- Vi brændte for mange chancer i perioder. Vi kunne have gjort det bedre, siger Dolberg til Nice-Matin. 

Cheftræner Patrick Vieira erklærer sig omvendt tilfreds med 1-1 mod Lille, men erkender også, at det kunne være blevet til en sejr. 

- Vi kunne have dræbt kampen. Vi kunne have scoret to-tre gange i de første 20-25 minutter, siger den tidligere franske landsholdsanfører. 

Nice har samlet 13 point i otte kampe og ligger nummer fem i Ligue 1. 


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober