Luk

Målscorer Rashford efterlyser flere mål i sejr

| Europa League | 0 kommentarer

Marcus Rashford mener, at Manchester United burde have scoret flere mål i dagens 3-0-sejr over Partizan Beograd.

Manchester United vandt overbevisende med 3-0, da serbiske Partizan Beograd torsdag aften lagde vejen forbi Old Trafford i Europa League.

Marcus Rashford var blandt målscorerne i opgøret, men han mener, at holdets tre scoringer mod serberne ikke var nok i forhold til præstationen.

- Jeg synes, det var en god præstation, men der er ting, vi kan forbedre. Vi formåede at score tre mål, men det kunne have været mange flere, siger Rashford ifølge BBC til BT Sport.

- Der var et par gange, hvor jeg lige var en halv meter for langt fremme, så det var en kamp med små marginer, men vi er glade for de tre scoringer.

- For mig handler det om at erkende forbedringsmulighederne og forsøge at udbedre dem i næste kamp, men jeg vil ikke lade det gå mig på alt for længe, forklarer Manchester United-målscoreren.

3-0-sejren betyder, at Manchester United er videre til 1/16-finalerne.


Af Daniel Laursen
Fredag 22. november
Torsdag 21. november