LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Måltyven Schwartz arkitekten bag SIF-triumf

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
Måltyven Schwartz arkitekten bag SIF-triumf
Foto: Silkeborg IF
Flinta til serie 5-fodbold
Plaffer han på søndag igen?
U17: FC Midtjylland - SIF 0-1
Schwartz med mål igen: Er faldet sindssygt godt til
Kom helt tæt på SIF-holdet i ny dokumentar
Silkeborg vandt søndag komfortabelt med 3-0 over FC Helsingør, hvor Ronnie Schwartz blev dobbelt målscorer i første halvleg. Andetsteds vandt Nykøbing FC vandt over Hvidovre med 2-0 efter at have scoret efter bare tre minutter.

På JYSK Park fløjtede en norsk dommertrio op til søndagsbold i 1.division hvor Silkeborg tog imod de hårdtprøvede FC Helsingør.
 
Silkeborg kom godt ud af starthullerne og fik hurtigt taget udbytte af deres gode start.
 
I det fjerde minut stak Silkeborg-angrebet af i en kontra, hvor Stephan Petersen og Ronnie Schwartz kom alene igennem. Sidstnævnte fik til sidst æren ved at banke bolden op i hjørnet, og så førte Silkeborg med 1-0.
 
Det var plafferministerens tredje mål i Silkeborg-trøjen siden sit skifte fra svenske Sarpsborg.
 
Hjemmeholdet havde grebet om hele første halvleg, og det bankede af flere omgange på i Helsingør-målet. Og efter 40 minutter gik den så heller ikke længere for Helsingør-mandskabet.
 
Helsingørs keeper Mikkel Bruhn klunsede rundt i eget felt, hvor Ronnie Schwartz listede rundt og opsnappede bolden. I et forsøg på at rette op på sin fejl væltede Mikkel Bruhn måltyven Schwartz omkuld, og dommeren havde efterfølgende ikke andet valg end at pege på straffesparkspletten.
 
Schwartz trådte selv op for at sparke straffesparket, som sikkert røg i nettaget til en Silkeborg føring på 2-0.
 
Med et minut igen af første halvleg, fik Helsingør sin største chance i kampen, da Nicholas Mortensen afsluttede en kontra ved at affyre et skud, der uheldigvis for Helsingør tog ydersiden af stolpen.
 
Dette satte dog gang i en Silkeborg-kontra, som endte med at Ronnie Schwartz trykkede af fra kanten af feltet.
 
Hattricket måtte dog lade vente på sig, da hans forsøg tog toppen af overliggeren. Schwartz og Silkeborg kunne derfor gå til pause med en 2-0-føring.
 
Efter pausen var Silkeborg stadig spildominerende og fik efter 65 minutter endnu engang passeret Mikkel Bruhn i Helsingør-buret.
 
De to indskiftere Sebastian Jørgensen og Magnus Mattsson kombinerede sig fint igennem på midtbanen, og så kunne Mattsson sætte prikken over i'et ved at score til 3-0.
 
Silkeborg blev ved med at være farlige uden dog at komme frem til de helt store chancer, mens Helsingør havde svært ved at mobilisere kræfter til at angribe Silkeborg-målet. Det blev derfor ved de 3-0, og Silkeborg kunne derfor for anden kamp i streg gå fra banen med en sejr.

På CM Arena tog Nykøbing FC imod Hvidovre i et opgør, hvor der ikke skulle gå længe før hjemmeholdet fik ændret på lysstavlen. Offensivprofilen Joachim Wagner bragte hjemmeholdet på 1-0, før Emil Holten satte punktum i det 85. minut med sin scoring til 2-0. Nykøbing har derfor nu 12 point i 1.division, hvilket rækker til en syvendeplads.

Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player. Kom i gang nu
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

5 kommentarer

Desrouleaux 15:44          
Vidunderligt at Michael Hansen eller ihvertfald spillerne havde forstået siden Hvidovre kampen at man godt må spille fodbold selvom man er foran. Ser man bort fra enkelte skønhedsfejl i de bagerste kæder, spiller vi jo en forrygende kamp og overlader reelt først initaitivet til Helsingør ved stillingen 3-0. Flot indsats og så viser Plaffeministeren igen utrolig skarphed fra start.

Også flot at Jørgensen og Mattson kommer ind og er så skarpe med det samme. Man kan godt håbe på de får en del mere spilletid i de næste par kampe. Med afstand den bedste kamp vi har spillet siden nedrykningen.

EDIT: Og så fik jeg for første gang øjnene op for hvad det er Hagelskær kan. Han lavede en del spændende ting idag, han har dog også et par småfejl i defensiven, men ellers også en flot indsats.
Mathias MTV 15:46          
Ronni4prez.. Han har nærmest ene mand vendt sæsonen! Forsæt
ThePantsParty 16:21          
Uenig - han har ikke enemand gjort det. Det har truppen. De spiller rigtig godt for tiden. Første halveg matcher meget vores bedste periode mod Viborg hvor vi fik stjålet sejren pga. sjusk og uheld.

Stor ros til vores tre unge spillere som baner vejen. Sebastian Jørgensen, Jeppe Okkels og Magnus Mattson. Glimrende mål - smukt!

Det har også hjulpet stabiliteten i forsvaret at Friis er tilbage mellem stængerne. Møller vakler lidt og Crone er så småt med.

Stor ros også Stephan P som igen spillede en hæderlig kamp.
SotD 19:47          
Vi tabte fuldt fortjent til Viborg, omend vi havde en halv time med enormt flot spil. Noget som vi fik udbygget til 75min i dag, hvorfor vi vandt komfortabelt.

Vi mangler stadigvæk noget, men det er ganske længe siden vi sidst har leveret fodbold på sådan et niveau. Dog også imod en modstander der er temmelig skidt kørende.

Ronnie Schwartz betyder enormt meget. Både offensivt og defensivt. Alene det, at han er en trussel offensivt gør jo, at modstanderne ikke kan frigive helt så meget kapacitet til at true vores defensiv. Det kan i dén grad mærkes. Jeg håber man har været gode til at lave en kontrakt med ham, så vi ikke mister ham til vinter eller sommer. Han er 29 år, og må gerne tage 3-4 år i SIF inden han stopper karrieren. Så kan vi forhåbentlig sammen bringe det til noget godt.
XSDU 03:35          
@ ThePantsParty

Først og fremmest, så der ikke er nogen tvivl....I sejrede fuldt fortjent, ingen tvivl om det, hvor ondt det end gør.

Men med det sagt, så taler du selv om uheld og sjusk i jeres kamp mod Viborg.
Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det måske i al fald kunne være blevet en tættere kamp, hvis ikke Mikkel Bruhn havde været så spejl blank, ved målet til 2-0 som det var tilfældet. Det var jo lige før jeg havde håbet han havde fået rødt kort, så en ny keeper kunne komme ind.

Lige som, at jeg godt kunne have tænkt mig at se en reaktion fra såvel Helsingør som Silkeborg, hvis stolpeskuddet i starten af 2.halvleg, i stedet for, var gået i kassen.

Var Silkeborg så blevet nervøse? Havde Helsingør fået mere tro på tingene, og kommet til flere chancer, og måske endda en udligning?
Det havde jo i så fald ikke været første gang, man havde hentet en føring på 2-0 til Silkeborg, på JYSK Park.

Og ja, jeg er med på den med hvis, hvis, hvis.....og, hvis...

Jeg synes bare, det er ting der hører med til helheden. For ja, overordnet set fortjente I sejren, ingen tvivl om det. I havde også kampens 3 bedste spilere i Mattsson, Schwartz og Okkels. Jeg mente med al respekt bare lige, at der skulle en nuance eller to med, herovre fra.
Søndag 23. september