Luk

Mads Fenger med oplæg i Hammarby-remis

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Häcken - Hammarby 1-1
Allsvenskan
31' 0-1 Jon Gudni Fjoluson
45' 1-1 Alexander Jeremejeff

Mads Fenger spillede fra start for Hammarby, da de var på udebaneopgave mod Häcken. Forsvareren assisterede til 1-0 forholdet, men kampen endte 1-1.

Søndag aften var der fodbold i Allsvenskan, og her havde Häcken besøg af Hammarby, hvor der var flere danskere på banen fra start.

Således havde hjemmeholdet kun 19-årige Kristoffer Lund med fra start, og gæsterne fra Hammarby kom med Mads Fenger, Bjørn Paulsen og David Ousted i startopstillingen.

Inden kampen var det Hammarby, der lå bedst til i tabellen som nummer seks inden opgøret, men det skulle vise sig at være en meget lige kamp.

Hammarby startede dog bedst og efter en halv times spil kom de også foran med en dansker i en af hovedrollerne. Det var nemlig Fenger, som lagde op til Jon Fjolusons føringsmål, da han fik lagt bolden godt af til islændingen, der med hjælp fra en afretning fik sendt bolden i mål.

Lige inden pausen indkasserede Ousted og Hammarby så et udligningsmål til 1-1 ved Alexander Jeremejeff, og herefter kunne ingen af holdene rigtig få et endegyldigt overtag.

Jeppe Andersen fra Hammarby blev skiftet ind i anden halvleg for Paulsen, men heller ikke han kunne agere tungen på vægtskålen, der kunne tippe opgøret over til udebaneholdets fordel.

Dermed endte det 1-1 i det svenske, og begge hold forbliver på henholdsvis sjette- og tiendepladsen i tabellen.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober