Luk

Mads N. assisterede i Fredrikstad-storsejr

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

Fredrikstad - Jerv 4-0
1. Division
20' 1-0 Henrik Kjelsrud Johansen
22' 2-0 Olav Øby
88' 3-0 Love Reuterswärd
90' 4-0 Anas Farah Ali

Mads Nielsen stod for en assist, da Fredrikstad søndag tævede Jerv med 4-0 på hjemmebane i OBOS-Ligaen, og dermed holder klubben fortsat fast i førstepladsen.

Mads Nielsen og Fredrikstad skulle forsøge at holde fast i OBOS-Ligaens førsteplads, da Jerv søndag var på besøg i den næstbedste norske række.

Inden kampen var Fredrikstad på førstepladsen med ni point efter tre kampe, mens Jerv lå nummer fem med syv point.

Mads Nielsen startede i midterforsvaret for hjemmeholdet, mens Mathias Wichmann tog sig af den defensive midtbane hos Jerv. 

Udeholdet havde også danske Daniel Arrocha med på bænken, og derfra kunne han se holdkammeraterne komme tidligt i problemer.

For efter 20 minutters spil blev bolden lagt ind i Jerv-feltet, hvor Mads Nielsen stod klar til at heade bolden videre til Henrik Kjelsrud, som kunne bringe hjemmeholdet på 1-0.

Blot to minutter senere var den så gal igen.

Denne gang var det Olav Øby, som sparkede på mål fra 20 meter, og det gjorde nordmanden klogt i, for bolden strøg i mål, og så var Fredrikstad komfortabelt foran.

Jerv forsøgte at svare tilbage i resten af kampen, men gæsterne havde svært ved at finde vej til netmaskerne.

Det problem havde hjemmeholdet dog ikke, for kort før tid var svenske Love Reuterswärd på pletten, hvor han gjorde det til 3-0 for Frederikstad.

Jerv forsøgte at ændre på resultatet i slutminutterne, hvilket blandt andet gav plads til Daniel Arrocha, der blev skiftet ind til slut, men danskeren formåede ikke at ændre på resultatet. 

Det gjorde Anas Ali til gengæld, da han i fire minutters overtid satte kampens sidste scoring ind til slutresultatet 4-0.

Dermed holder Fredrikstad fast i førstepladsen, hvor der nu er tre point ned til Åsane på andenpladsen.


Af Krister Olsen

1 kommentar

JannikH 22:37          
Fedt klubnavn, Jerv!
Fredag 22. oktober
Torsdag 21. oktober