LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Mads Nordam vender hjem til Næstved

| 2. Division | 3 kommentarer
Mads Nordam vender hjem til Næstved
Foto: Næstved BK
Mads Nordam har skrevet kontrakt med sin barndomsklub Næstved, der netop er rykket op i 1. division. Forsvarsspilleren får en toårig kontrakt. 

I sidste uge meldte Fremad Amager ud, at hele ni spillere ikke fik forlænget deres aftaler med klubben.

Én af dem er 23-årige Mads Nordam, men forsvarsspilleren går ikke arbejdsløs særligt længe. Onsdag aften blev det nemlig officielt, at Nordam har skrevet under på en toårig kontrakt med Næstved. 

Nordam har fået sin fodboldopdragelse i klubben, der netop er rykket op i 1. division, og han fortæller til sn.dk, at det var en nem beslutning at takke ja til Næstveds kontrakttilbud. 

- Det var en let beslutning for mig at sige ja til Næstved. Jeg skulle lige være sikker på, at hele pakken var rigtig for mig, og det var den, så jeg er meget glad for at kunne vende hjem til Næstved, siger Mads Nordam til mediet. 

I 2011 skiftede forsvarsspilleren til FC København, men han har hele tiden fulgt klubbens resultater, selvom han har spillet andetsteds. 

- Jeg har fulgt Næstved tæt. Jeg har altid tjekket deres resultater hver weekend, så det er en dejlig følelse, at jeg nu selv skal spille i klubben. Jeg ser virkelig frem til at komme tilbage og kæmpe i den grønne trøje, siger Mads Nordam. 

Den 23-årige forsvarsspiller har spillet 14 kampe i 1. division for Fremad Amager i den forgangne sæson.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt
Onsdag 12. december
Tirsdag 11. december