LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Mæhle og co overlegne i belgisk topkamp

| 1. Division A | 7 kommentarer
Brügge snydt for straffe? Rutineret midtstopper med grim tackling
Mæhle og co overlegne i belgisk topkamp
Foto: Getty Images

Genk med Joakim Mæhle på højre back vandt fredag 4-0 over Antwerpen i det belgiske mesterskabsspil.

Genk kunne med en sejr i fredagens hjemmekamp mod Antwerpen i det belgiske mesterskabsspil bringe sig ny point foran de nærmeste forfølgere.

Og Genk viste igen en forrygende evne til at levere, når det gælder.

Efter 25 minutter begik en Antwerpen-forsvarer straffe for hånd på bolden i en hovedstødsduel, og så kunne Ruslan Malinovsky gøre det til 1-0.

Kampen blev lukket inden for to minutter i starten af anden halvleg.

Først scorede Mbwana Samata let til 2-0 efter en brøler i Antwerpen-forsvaret, og siden kunne Junya Ito gøre det til 3-0 på et fint oplæg fra Leandro Trossard.

Bryan Heynen gjorde det til 4-0 på straffespark i overtiden.

Den tidligere AaB-back Joakim Mæhle spillede hele kampen for Genk, mens den tidligere FCN-topscorer Marcus Ingvartsen igen varmede bænken.

Med sejren er Genk ni point foran Club Brugge i det belgiske mesterskabsslutspil, inden Brugge søndag møder Jess Thorups Gent.

Der resterer tre spillerunder i Belgien efter denne weekend.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov

7 kommentarer

cabbagefever 23:00          
Spændende hvor Mæhle ryger hen i transfervinduet. Udover Southampton virker det til at han også er på bordet i nogle af de bedre klubber. Især Man Us fans har snakket en del om ham de sidste par uger.
elalso83 00:35          
Jeg tror ikke, at han ryger til en topklub endnu, selvom han bestemt har potentialet... Tror Southampton eller en klub på nogenlunde samme niveau ville klæde ham. Everton ville også være spændende. Southampton har dog de bedste setup for unge spillere, tror jeg.
Doc. 01:06          
Kunne være frækt med et skifte til Arsenal..
Pindhunden 06:13          
Lige præcis Everton er kun en god idé, hvis de sælger Seamus Coleman, som har været blandt de bedste højre backs i England i mange år.
Måske skulle han bare tage et år mere med europæisk fodbold og tilstrækkeligt med kampe. Eriksens karriereforløb burde flere unge spillere kigge på. Spil tre-fire sæsoner som profil et sted, før man rykker videre til næste hylde.
bruger 155512 06:27          
Saints ville være perfekt. De er super dygtige til at udvikle talenter plus den lille dansker koloni vil helt sikkert også være til gavn.
delaneyforpresident 08:18          
Kunne Dortmund ikke være en mulighed? Deres højreback er på leje fra Real Madrid, og det er ikke sikkert, de får lov at beholde ham.

Derfor ville Mæhle passe godt ind. Hurtigt, aggressiv og god med bolden. Og samtidig ung.
Grævling 13:10          
Når man tænker på hvordan unge Yann Valery har leveret på højrebacken siden han blev fast, giver det nok mere mening med en billigere back up til den position, selvom jeg ellers gerne så Mæhle i Southampton.
Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj