Luk

Mæhle og co. overvandt god Sampdoria-start

| Serie A | 0 kommentarer

Joakim Mæhle spillede hele kampen, da Atalanta vandt 3-1 på udebane over Sampdoria, der måtte undvære en skadet Mikkel Damsgaard. 

Mikkel Damsgaard sad helt udenfor truppen med en muskelskade, da Sampdoria onsdag aften lagde græs til Serie A-kampen mod Atalanta.

Gæsterne havde til gengæld en dansker med i startopstillingen, hvor Joakim Mæhle var blandt de 11 udvalgte.

Sampdoria lå inden kampen placeret på en 15. plads med ni point for ni kampe, mens det så lidt sjovere ud for Atalanta, der indtog femtepladsen med 15 point.

Hjemmeholdet startede bedst, da Morten Thorsby spillede Francesco Caputo i dybden efter nogle glimrende kombinationer.

Alene Atalanta-keeperen Juan Musso svigtede den italienske angriber ikke, og så var Sampdoria foran efter ti minutters spil.

Glæden varede syv minutter, før gæsterne svarede igen.

Et indlæg fandt Duvan Zapata, der stangede bolden i nettet via Kasper Askildsen, der blev noteret for et selvmål.

Fire minutter senere skulle Zapata også blive noteret for en kasse, da et nyt indlæg fandt ham og denne gang sendte han den i kassen uden nogen afretning.

2-1 til Atalanta, hvilket også var stillingen ved pausen.

Efter pausen faldt tempoet en smule i kampen og man skulle lede længe efter de store chancer.

Zapata kom tæt på, da han ti minutter før tid sled sig fri i feltet og sendte en afslutning snert forbi den højre stolpe.

Atalanta skulle dog få deres tredje scoring dybt inde i tillægstiden, da Josip Ilicic trak ind i banen fra højre og bankede den op i nettaget fra en spids vinkel.

Med sejren avancerer Atalanta til fjerdepladsen med 18 point for 10 kampe.

Andetsteds startede Jens Stryger Larsen på bænken, men blev indskiftet efter 63 minutter, da Udinese spillede 1-1 med Verona. 


Af Andreas Roesen
Torsdag 27. januar