Luk

Mæhle og co. smed sikker sejr på 30 minutter

| 1. Division A | 1 kommentar

Genk var foran med 3-0, men tabte det hele på gulvet på 30 minutter, da Joakim Mæhle og co. lørdag aften spillede 3-3 med St. Truiden i den belgiske liga.

Joakim Mæhle var med fra start, da de belgiske mestre, Genk, lørdag aften var på besøg hos St. Truiden i Jupiler Leagues niende spillerunde.

Og efter en times spil så alt ud til, at danskeren kunne juble over tre vigtige point ved slutfløjtet.

Theo Bongonda headede Genk foran med 1-0 efter 14 minutter, og to straffesparksscoringer af legendesønnen Ianis Hagi sørgede for en komfortabel 3-0-føring til de regerende belgiske mestre efter en time.

Men så smed Joakim Mæhle og co. det hele på gulvet.

To scoringer af ivorianske Yohan Boli og en enkelt af italienske Pol Garcia Tena bragte værterne fra St. Truiden tilbage på lige fod.

Det chok kunne Genk ikke svare tilbage på, og derfor måtte de nøjes med det ene point i opgøret.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu så hele kampen fra bænken.

Genk ligger i skrivende stund nummer seks i Jupiler League.


Af Daniel Laursen
Torsdag 24. oktober
Onsdag 23. oktober