Joakim Mæhle spillede hele kampen, da Genk vandt 4-1 over Mouscron i den bedste belgiske række, hvor Paul Onuachu blandt andet scorede.
Landsholdsspilleren Joakim Mæhle var søndag tilbage i aktion for Genk, da de mødte Mouscron i den bedste belgiske række.
Genk kunne spille sig på en tredjeplads mod rækkens bundhold. Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu spillede i Genk-angrebet.
Det var dog det undertippede udehold Mouscron, der kom foran efter en halv times spil. Joia Da Costa sparkede et indlæg i nettet fra bagerste stolpe til 1-0.
Kort før pausen fik Genk reduceret føringen. Junya Ito tog nogle gode driblinger i feltet og udlignede til 1-1.
Ti minutter inde i anden halvleg tog den varme angriber Theo Bongonda en god tur og udplacerede målmanden til en Genk-føring på 2-1.
Kort efter fulgte Onuachu op på en høj ripost og headede bolden ind til 3-1 til Genk.
Kort før tid bankede Bongonda sit andet mål ind med en god afslutning og scorede det sidste mål til 4-1, som blev kampens slutresultat.
Med sejren rykker Genk på tredjepladsen, mens Mouscron fortsat er sidst.
1 kommentar