LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Mæhle og Genk vandt vitalt topbrag

| 1. Division A | 0 kommentarer
Mæhle og Genk vandt vitalt topbrag
Foto: Getty Images
Genk vandt søndag med Joakim Mæhle i startopstillingen med 3-1 over Club Brugge i det belgiske mesterskabsspil. Marcus Ingvartsen var ikke i truppen til kampen.

Genk og Club Brugge duellerer om mesterskabet i den belgiske liga, og søndag aften bragede de to hold sammen på Genks hjemmebane,  Luminus Arena. 

Efter et kvarters spil opsnappede Leandro Trossard en fejlaflevering fra Brugge-forsvaret og tæskede resolut læderet ind bag en chanceløs Brugge-keeper. 

Brugges Hans Vanaken fik dog udlignet føringen på et straffespark, men i anden halvleg dukkede Ruslan Malinovsky op og gjorde det til 2-1, inden Ingvartsens angrebskonkurrent Mbwana Samata cementerede sejren med sit mål til 3-1. 

21-årige Joakim Mæhle spillede hele kampen på højrebacken, hvorimod Genks øvrige dansker, Marcus Ingvartsen end ikke var i truppen på trods af 10 spillere på bænken.

I denne sæson er det kun blevet til syv optrædener deriblandt en enkelt startplads for 23-årige Ingvartsen. 

Efter den vitale sejr har Genk nu fire point ned til netop Club Brugge på andenpladsen med seks runder tilbage af det belgiske mesterskabsspil. 


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Niklas Bøgild

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. april