Både Joakim Mæhle og Jens Stryger Larsen starter inde, når Atalanta og Udinese mødes i en eftermiddagskamp i Serie A. De to spiller formentlig overfor hinanden.
Onsdag eftermiddag er der danskermøde i Serie A, når Atalanta gæster Udinese.
Således er Joakim Mæhle nemlig med fra start for Atalanta, mens Jens Stryger Larsen starter inde for værterne, og noget tyder på, at de to får rigeligt at gøre med hinanden.
Jens Stryger Larsen plejer nemlig at gøre sig på højre wingback i Udinese, mens Joakim Mæhle formentlig skubbes ud i venstre side fra start – her har han blandt andet gjort sig i de Serie A-kampe, han har fået for klubben hidtil.
Det er første gang, at Mæhle starter inde i en Serie A-kamp for Atalanta, efter han kom til klubben omkring nytår. Mæhle fik for nylig en fuld kamp i Coppa Italia, hvor han spillede i højre side for Atalanta, men den plads går formentlig til Hans Hateboer onsdag.
Kampen sparkes i gang klokken 15.00.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.