Joakim Mæhle indrømmer, at han skulle vænne sig til skiftet fra belgisk til italiensk fodbold, men skiftet har været en succes på grund af Atalanta-cheftræneren Gian Piero Gasperini.
Den danske landsholdsback Joakim Mæhle har fået en god start på livet i Atalanta i Italien under Gian Piero Gasperinis ledelse, hvor han jævnligt spiller efter ankomsten fra Genk.
Til Sky Sports Italia indrømmer Mæhle, at han først skulle vænne sig til "en ny stil" i forhold til sin tid i Belgien, men tilskriver sin hidtidige succes den karismatiske Atalanta-cheftræner.
- I Italien mødte jeg en anden måde at spille på, end jeg var vant til, men jeg havde med det samme hr. Gasperinis tillid, siger landsspilleren således.
- Jeg er blevet velintegreret, og det er derfor, at jeg har spillet så meget, afslutter Mæhle.
23-årige Mæhle skal forsøge at fortsætte det søde liv i Italien, når Atalanta onsdag aften spiller hjemme mod Crotone i Serie A.
3 kommentarer
Hvorfor dog det? Personligt syntes jeg at der er meget få klubber der spillere federe fodbold end Atalanta under Gasperini. Alting behøver jo ikke at være et springbræt til en "større" klub. Det er da klart, at hvis han føler at hans udvikling er stagneret i klubben, så er det da en overvejelse, men jeg tvivler på at det skulle komme til at ske indenfor de næste 4-5 år. Men det er selvfølgelig op til ham selv om Atalanta.