Luk

Magi fra indskiftere sikrede Liverpool sejren

| Premier League | 82 kommentarer

Infoboks

Liverpool - West Ham 2-1
Premier League
10' 0-1 Pablo Fornals
42' 1-1 Mohamed Salah
85' 2-1 Diogo Jota

Xherdan Shaqiri og Diogo Jota blev skiftet ind og kombinerede sig flot til sejrsmålet, da Liverpool lørdag vandt 2-1 på hjemmebane mod West Ham i Premier League

Kun West Bromwich og Fulham har havde før kampen lukket lige så mange mål ind i Premier League som Liverpool. Alligevel lå de forsvarende mestre nummer to i rækken før lørdagens opgør med West Ham hjemme på Anfield.

Gæsterne lå før kampen nummer 13 med otte point i de første seks runder.

West Ham fik en god start på kampen.

Efter ti minutter blev der slået et indlæg ind i feltet fra venstre side, som Joe Gomez clearede. Midterforsvareren clearede den dog ikke særligt godt, og så stod Pablo Fornals klar på kanten af feltet.

Han tæmmede bolden med brystet, før han flugtede bolden ind bag Alisson i det korte hjørne. 1-0 til West Ham.

Det var ikke meget, Liverpool skabte mod et godt organiseret West Ham-hold, men kort før pausen fik hjemmeholdet en god mulighed for at udligne.

Arthur Masuaku lavede et klodset straffespark på Mohamed Salah, der smed sig, da han mærkede kontakten. Forsøget fra 11 meter tog egypteren sig selv af, og han sparkede den hårdt ind i midten af målet.

Derfor stod det 1-1 i pausen.

Indskiftninger blev afgørende

I anden halvleg fortsatte West Ham med at stå lavt for at forsvare mod et boldbesiddende Liverpool-hold.

Efter 66 minutter kom West Ham afsted på en omstilling, hvor Fornals kom til en fin mulighed i Liverpool-feltet, men hans afslutning blev blokeret. En stor chance for Fornals, der nok skulle have afleveret til en af de holdkammerater, der var løbet med.

To minutter senere var Sadio Mane på spil i den anden ende, da han efter nogle snævre driblinger, prøvede at spille 1-2 med Salah i feltet, men den gik lige netop ikke. Lige efter sendte Henderson en tværaflevering mod Andy Robertson, der havde taget et løb ind i feltet, men hans indlæg blev blokeret af West Ham-keeper Lukasz Fabianski.

Efter 77 minutters satte Liverpool et flot angreb op, som endte hos Mane i feltet. Fabianski reddede senegaleserens afslutning, men Diogo Jota var over returen og satte bolden i nettet.

VAR havde dog opfanget et frispark på Fabianski og efter et tjek, annullerede dommeren scoringen. Stadig 1-1.

I minutterne efter belejrede Liverpool gæsternes banehalvdel, og fem minutter før tid kom det forløsende mål - og det var to indskiftere, der skabte det.

Efter tålmodigt spil omkring West Ham-feltet fik Xherdan Shaqiri bolden, og han fandt med en flot tempereret aflevering Diogo Jota i et nærmest ikke eksisterende baggrum, og så var portugiseren sikkerheden selv, da han bankede bolden i rusen.

2-1 til Liverpool efter 85 minutter.

West Ham forsøgte sig med et pres til sidst og kæmpede sig til et hjørnespark i sidste minut. Debutanten i Liverpools midterforsvar Nathaniel Phillips kom godt op og headede væk. 

Returen endte med et Liverpool-målspark, og så løb tiden ud for West Ham. Liverpool vandt derfor kampen med 2-1, hvilket rykker storholdet op på førstepladsen i Premier League.


Af Jonas Nielsen
Lørdag 28. november
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
03:38
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
03:23
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
02:38
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
02:31
McTominay forsvarer Pogba: Meget misforstået
02:31
Medie: FCK's tekniske direktør siger op
02:30
Liverpool-skuffelse i overtiden efter VAR-show
02:27
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
02:27
Koeman: Maradona kan hyldes med stor kamp
02:23
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
02:01
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
01:58
FCM og AaB holdt hinanden i skak i nulløsning
01:50
NFL-tråden III - Farewell Redskins
01:36
Koeman: Maradona kan hyldes med stor kamp
01:35
Benevento fightede sig til point mod Juventus
01:33
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
01:20
Effektive Alaves overrumplede Real
01:13
Brian Priske: Alle kan se at der er straffespark
01:11
Lucas Andersen: Vi har de største chancer
01:04
Medie: FCK's tekniske direktør siger op
01:02
Nicolai Boilesen: Man kan se at folk tvivler
01:00
McTominay forsvarer Pogba: Meget misforstået
01:00
Vred Henderson: Selv Brighton så ikke straffet
00:58
Kvist om Ståle-kritik: Må stå for egen regning
00:54
FCK-chef om Zanka: Ikke sådan vi skal agere
00:54