Magiske Zola og Kantés far

I 2015 bestod bold.dks julekalender af 24 fodboldpersonligheders All-Star-hold, og i år byder julekalenderen så på de bedste og mest interessante drømmehold fra vores fantastiske og indsigtsfulde læsere. Mange tak for alle bidragene!

Bag første låge gemmer sig et Chelsea-hold med spillere fra de seneste godt 21 år, men især fortidens legender hitter hos forfatteren, der har et kritisk syn på sin klubs ageren i nyere tid. 

Alexander Sten åbner julekalenderen og kan meget præcist redegøre for fra hvornår, man skulle have spillet i Chelsea for at komme i betragtning.

- Jeg blev fan den 17. maj 1997 klokken 16.00.42 og har hængt ved lige siden. Mange af mine kammerater var fan af rødklædte klubber, så jeg måtte finde et hold, der skilte sig ud, og det hjalp Roberto Di Matteo mig med.

- Min første kamp på stadion med Chelsea var i 2007 på Brøndby Stadion, hvor Chelsea vandt 2-0 i en preseason-kamp. Siden da har jeg set dem mod FCK og FC Nordsjælland i Parken i Champions League.

- Og en enkelt gang på Stamford Bridge. Kampen på Stamford Bridge kunne ikke have været meget værre, men det vender jeg tilbage til.

- Da Abramovich købte klubben i 2003, var det med blandede følelser fra min side. Det var fedt nok, at klubben kom til at vinde nogle kampe, men jeg var/er ikke fan af måden, det foregik/foregår på.

- At købe de bedste spillere - tilsyneladende uden at gøre sig nogle taktiske overvejelser - var i mine øjne at skyde sig selv i foden. Abramovichs fod må efterhånden have en del skudhuller. Listen med spillere (og trænere), der faldt igennem i Chelsea, er UENDELIG lang og vil nok fortsætte.

- Af princip ejer jeg derfor ingen Chelsea-trøjer, hvor en spiller købt af Abramovich står på ryggen. På en af trøjerne står der Poyet bag på...

- Tilbage til min første kamp på Stamford Bridge: Det var i 2014 i Mourinhos anden periode, hvor The Black Cats fra Sunderland kom på besøg, der på det tidspunkt var sidst i tabellen. Eto'o bringer Chelsea foran efter 12 minutter, og man tænker, der er et festfyrværkeri på vej. Men nej.

- Connor Wickham udligner til 1-1, og i de døende minutter scorer Fabio Borini - tidligere ungdomsspiller i Chelsea(!!!) #karmabomerang - til 1-2, hvilket blev kampens resultat. Sunderlands træner var Gustavo Poyet. Mourinho havde ikke tabt 77 kampe i træk på Stamford Bridge i Premier League. Selvfølgelig skulle det være min første kamp på Stamford Bridge...

Alexander Stens Chelsea-hold

Målmand: Petr Cech (494 kampe, 0 mål)
I 2004/05 lukkede Cech'en kun 15 mål ind på en hel Premier League sæson. Den rekord står stadig og er i sig selv nok til at komme på holdet. Udover det har han været en topprofessionel fodboldspiller hele karrieren igennem, hvor man aldrig har hørt om stjernenykker i medierne.

Højreback: Cesar Azpilicueta (297 kampe, 8 mål - pr. 1/12-18)
Valget på højrebacken var svært, men der har aldrig rigtig været en verdensklasse højre back i Chelsea. Derfor blev det 'Dave', der lige som Petr Cech er en topprofessionel og dedikeret spiller. Han er hverken hurtig, teknisk eller et fysisk pragteksemplar, men angriberne kommer sjældent forbi ham.

Stopper: Marcel Desailly (207 kampe, 7 mål)
Marcel Desailly var en klasse forsvarsgeneral, og hans rush op gennem banen og jernklippe-mentalitet var vanvittig! Han var muligvis aldrende i Chelsea, men kommer alligevel i startopstillingen.

Stopper: Ricardo Carvalho (210 kampe, 11 mål)
Ricardo Carvalho og John Terry er i mine øjne det bedste midterforsvar i Chelsea (så længe jeg har været fan), og på grund af Terrys elendigheder ude for banen falder valget på Ricky. God i luftspillet, lynhurtig og samtidig en no-nonsens-forsvarsspiller. What's not to like?

Venstreback: Ashley Cole (338 kampe, 7 mål)
Ashley Cole er den bedste venstre back der nogensinde har været i Premier League. Udtrykket at 'få kridt på støvlerne' er et fremragende udtryk at hæfte på Ashley Cole. Uden at vide det, så tænker jeg at han er en af de spillere i Premier Leagues historie, der har løbet flest kilometer op og ned af venstreflanken og samtidig været en verdensklasse forsvarsspiller.

Defensiv midtbane: Claude Makelele (216 kampe, 2 mål)
Claude Makelele var en fantastisk skraldemand på den defensive midtbane, og hans evne til at bryde spillet og erobre bolde var fantastisk. I dag har Chelsea Kanté, der minder MEGET om Makelele. Kanté og Makelele er nøjagtig lige høje, Kanté blev professionel i 2012, og Makelele lagde støvlerne på hylden i 2011. Var det far der gik på pension for at give plads til sønnike......? I læste det her først.

Central midtbane: Roberto Di Matteo (154 kampe, 20 mål)
Den 17. maj 1997 16.00.42 blev jeg Chelsea fan, og Roberto Di Matteo var skyld i dette. 42 sekunder inde i FA Cup finalen hamrede han til læderet fra midten af Middlesbroughs banehalvdel, og scorede via overliggeren til 1-0.

Chelsea vinder finalen med 2-0, Eddie Newton scorer det sidste, og i 2012 vinder Chelsea Champions League med Di Matteo som cheftræner og Newton som assistent. Fantastisk!

Offensiv midtbane: Gianfranco Zola (287 kampe, 70 mål)
Foran Di Matteo lå hans makker Gianfranco Zola. Nummer 25 er et helligt nummer i Chelsea, hvilket siger ret meget om Zolas status i klubben. 'The magic box' kunne vende på en 25-øre og er muligvis den mest kreative italienske spiller, der nogensinde har været i Premier League. Spørg Jamie Carragher om han kan bekræfte det.

Højrekant: Arjen Robben (106 kampe, 19 mål)
'Bare dæk venstrebenet, bare dæk venstrebenet'. Det er lettere sagt end gjort, men det er nok ikke mange, der husker, at Arjen Robben har spillet tre år i Chelsea. Muligvis fordi han var skadet halvdelen af tiden.

Det er mig stadig en gåde idag, at man valgte at sælge ham til Real Madrid, for han var verdensklasse. Robben skulle eftersigende have valgt Chelsea frem for Manchester United, fordi hans far fik tilbudt almindelige pladser til Old Trafford og VIP-pladser til Stamford Bridge, da Robben skulle videre fra PSV i sin tid.

Venstrekant: Damien Duff (125 kampe, 19 mål)
Robben og Damien Duffs offensive evner på kanterne i Chelsea voldte mange problemer for backs i Premier League. Begge var venstrebenet, men byttede ofte pladser i løbet af kampen, og de var fantastiske at se på. Ligesom Robben var Duff også tit skadet, men når han var i topform var han flyvende.

Angriber: Jimmy Floyd Hasselbaink (169 kampe, 81 mål)
Jimmy Floyd Hasselbaink, av av av. Man kan ikke hade Jimmy Floyd Hasselbaink. 90 kilo, 100 procent muskler og en lodret vrist, som man sjældent har set i Premier League. Endda fra begge fødder. JFH havde det hele. Uden for feltet, inde i feltet, hovedet, højre fod eller venstre fod, det var ligegyldigt, han lavede bare kasser!

Læs med igen i morgen, når julekalenderens første danske hold kommer på banen. Det er formentligt også det hold i julekalenderen, der har flest år på bagen. I 1953 så søndagens bidragsyder således for første gang sit hold på stadion!

julekalender@bold.dk