Silkeborg IF har tirsdag uddelt priser til sine spillere, og den fornemme titel som årets spiller gik til unge Magnus Mattsson.
Det skriver klubben på sin Facebook-side.
Den unge offensivspiller snuppede titlen for næsen af Ronnie Schwartz og Stephan Petersen, som blev stemt ind som henholdsvis toer og treer.
Magnus Mattsson har i 2018 spillet 16 1. divisionskampe, fem pokalkampe og 17 Superliga-kampe. Her er det blevet til i alt seks scoringer og fem oplæg.
Særligt efter nedrykningen har Magnus Mattsson vist sig som en af de vigtigste spillere i Silkeborg. Fem af hans seks scoringer er således faldet på den her side af sommerferien.
Jens Martin Gammelby, som nu er i Brøndby, løb med titlen i sidste sæson.



Silkeborg IF
Betinia Liga































