Luk

Maigaard og Mølvadgaard bankede Hobro

| Træningskampe | 0 kommentarer
Maigaard og Mølvadgaard bankede Hobro
Foto: Getty Images

Strømsgodset, som havde Mikkel Maigaard og Marcus Mølvadgaard på holdet, slog lørdag Hobro IK med 5-2 i en testkamp.

Hobro IK ramlede lørdag eftermiddag ind i den norske klub Strømsgodset, som har danske Henrik Pedersen som træner – og et par danske spillere i truppen.

Det tidligere Esbjerg fB-talent Mikkel Maigaard har været i klubben siden i sommer, og den tidligere Randers FC-angriber Marcus Mølvadgaard prøvetræner lige nu i klubben.

Hos Hobro startede den nye mand Simon Jakobsen i midterforsvaret, og han skulle få en travl dag.

Allerede fire minutter inde i opgøret scorede Marcus Mølvadgaard efter et hjørnespark fra Mikkel Maigaard, men angriberen var offside, og målet blev underkendt.

Fem minutter senere var der dog bingo. Lars-Jørgen Salvesen nettede efter forarbejde fra blandt andre Mikkel Maigaard. Efter 32 minutter blev det 2-0 til Strømsgodset, da Johan Hove sendte bolden i nettet.

Mikkel Maigaard var særdeles aktiv i lørdagens opgør, og i første halvlegs smækkede han bolden i kassen fra en position uden for feltet.

Kort efter pausen var Simon Jakobsen og Jonas Brix-Damborg ved at lave kage i den. Jakobsen sparkede bolden væk, men væk kom den ikke. Den ramte Brix-Damborg, hvorefter Maigaard var alene med Jesper Rask, som dog vandt duellen.

Det blev dog til 4-0, inden Hobro begyndte at røre på sig. Den scoring faldt efter 74 minutter.

Minuttet efter reducerede Hobro, da indskiftede Oliver Thychosen lagde op til Edgar Babayan, som flugtede bolden i mål. Moses Mawa var dog i målhumør, og han øgede føringen til 5-1 efter 80 minutter.

Hobro fik pyntet på føringen kort efter, da Pål Kirkevold efter en dybdebold fra Babayan sendte bolden i mål til kampens resultat på 5-2.

Køb billetter til Hobros kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 28. februar
Torsdag 27. februar