Luk

Mainz ophæver kontrakt med tidl.-cheftræner

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

Bielefeld - Mainz 05
Bundesliga (30/10)
Oddset 3,60 3,45 2,10
bet365 3,75 3,30 2,00

Bo Svensson overtog trænersædet i Mainz fra Jan-Moritz Lichte, men Bundesliga-klubben har først fredag ophævet kontrakten med den tidligere cheftræner, som stod til at udløbe i 2022.

Mainz var tilbage i sidste sæson på vej direkte ned i 2. Bundesliga, men så kom danske Bo Svensson til klubben og sikrede tyskerne overlevelse i den bedste række.

Svensson overtog dengang stillingen fra Jan-Moritz Lichte, som blev fyret. Han har dog fortsat haft kontrakt med klubben frem til sommeren 2022, men det er der nu blevet ændret på.

Mainz bekræfter nemlig på sin hjemmeside, at de i fællesskab med Lichte har besluttet at ophæve aftalen. 

- Vi vil gerne takke Jan-Moritz Lichte for hans arbejde med os i klubben og ønsker ham alt det bedste for hans professionelle og personlige fremtid, udtaler sportsdirektør Christian Heidel.

41-årige Jan-Moritz Lichte var tilbage i sidste sæson sat til at vende skuden i Mainz, da han fik en midlertidig stilling som cheftræner, men det var som bekendt uden den store succes. 

Det blev nemlig kun til 12 kampe i spidsen for Mainz, hvor han blot vandt en enkelt.

 


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober