Luk

Maksimumpoint: Celtic vandt Old Firm-topbrag

| Premiership | 2 kommentarer
Maksimumpoint: Celtic vandt Old Firm-topbrag
Foto: Getty Images

Odsonne Edouard og Jonathan Heyes, da Celtic vandt 2-0 over Rangers FC og holdt sig på maksimumpoint i den bedste skotske række.

Der var lagt op til et brag af en kamp, da rivalerne Celtic og Rangers FC søndag eftermiddag tørnede sammen. 

Begge hold stod forud for kampen med maksimumpoint efter tre runder af den skotske Premiership, og en Old Firm-sejr ville for begge hold krone en flot sæsonstart.

Opgøret startede meget lige, og begge hold havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer. Det forblev hver gang lige ved og næsten - i hvert fald indtil en halv times spil.

Michael Johnston sendte en stikning i dybden, der gav Odsonne Edouard en friløber. Her svigtede den unge franskmand ikke, og køligt sendte han bolden udenom keeperen og i mål til en 1-0-føring til Celtic.

Det var også stillingen ved pausen efter en første halvleg, der ikke havde budt på mange store målchancer.

Sådan fortsatte det også efter pausen. Joe Aribo og Jermaine Defoe var - ligesom i første halvleg - flere gange tæt på at skabe chancer for hinanden, men Celtic-forsvaret fik hver gang afværget det, inden det blev helt farligt.

Rangers var det bedste hold efter pausen, hvor hjemmeholdet dominerede bolden i jagten på den udlignende scoring.

Med 20 minutter igen fik Odsonne Edouard en god mulighed for at fordoble sit målantal. Han modtog bolden og drev den frem, inden han fra kanten af feltet afsluttede. Angriberen sendte dog bolden over kassen.

Rangers pressede mod slutningen på. Med ti minutter igen fik Celtic-defensiven kun halvclearet et hjørnespark, som endte foran James Tavernier på kanten af feltet. Backen trykkede af første gang, men bragede bolden over mål.

Hjemmeholdet fortsatte trykket mod de sidste minutter, men scoringen udeblev. De satsede dog offensivt, hvilket gav plads i den anden ende, og så kunne Jonathan Heyes lukke kampen.

Han blev sendt i dybden, men i første omgang brændte han friløberen. Riposten endte dog lige i fødderne på ham igen, og så kunne han let sendte bolden i det tomme mål.

Kampen var mindre hårdt spillet, end Old Firm ofte har været. Vi skulle 89 minutter hen, før det første gule kort kom, men herefter gik det også voldsomt for sig. Endnu et gult kort blev uddelt, selv om der kunne have været flere, og få sekunder før tid blev Rangers' Jordan Jones smidt ud for en grov tackling.

Til sidste kunne Celtic glæde sig over sejren på 2-0, og de forsvarende mestre spillede sig op på 12 point efter fire kampe.


Af Jonas Sand
Lørdag 21. september
Fredag 20. september