Luk

Maldini imponerede for Milan: Han har talent

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Spezia - AC Milan 1-2
Serie A
48' 0-1 Daniel Maldini
80' 1-1 Daniele Verde
86' 1-2 Brahim Diaz

Daniel Maldini scorede sit første mål for AC Milan i 2-1-sejren mod Spezia, hvor den unge italiener imponerede med sit talent, fortæller cheftræner Stefano Pioli.

AC Milan sikrede sig lørdag en vigtig sejr, da de formåede at slå Spezia med 2-1 i Serie A.

En var det unge Daniel Maldini, som bragte Milano-klubben på 1-0 med et flot hovedstød, og den 19-årige kreatør imponerede også cheftræner Stefano Pioli, selvom der fortsat er plads til forbedringer.

Det fortæller Pioli til DAZN.

- Det vigtigste ved Daniel er, at han har talent. Han har teknik og en god spilforståelse, men han skal være hurtigere og mere intensiv i forhold til at ryste sin oppasser af sig. 

- (Mehdi, red.) Bourabia var tæt på ham, og alt han behøvede var et par meter mere for at komme væk fra sin markør og åbne rummene.

- Hans første start var mod Rio Ave for et år siden, hvor han spillede som en falsk nier, så det her var hans rigtige første start. Han har kvaliteten til at gøre en forskel i fremtiden og kan blive bedre endnu, udtaler Stefano Pioli.

19-årige Daniel Maldini står i alt noteret for 15 kampe i alle turneringer for AC Milan, hvor lørdagens scoring var hans første. Han har en kontrakt med Milano-klubben frem til sommeren 2024.


Af Raymund Nelausen

1 kommentar

Armand 22:08          
det rykker lidt i historie fornemmelsen med den slags overskrifter :)
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober