Luk

Malisk Wolves-profil er udtaget for Spanien

| EM | 3 kommentarer

Infoboks

Spanien - Malta
EM Kvalifikation Gruppe F (15/11)
bet365 1,01 34,00 76,00
NordicBet 1,00 25,00 150
Oddset 1,00 22,00 55,00

Wolverhamptons Adama Traore er blevet udtaget til Spaniens landshold, selvom der forleden gik rygter om, at han ville vælge Mali.

Spanske medier, herunder Marca, skrev lørdag, at Adama Traore havde valgt at stille op for Mali og ikke Spanien, som han også har mulighed for.

Nu er den 23-årige Wolverhampton-profil dog blevet udtaget til det spanske A-landshold, så det ser unægteligt ud til, at hans fremtid ligger dér.

- Sandheden er, at jeg har talt med Mali, men jeg har ikke skrevet noget under. Jeg har været i kontakt med dem, og de har vist interesse. Der har været en del forvirring, og jeg har ikke besluttet mig endnu, sagde Traore forleden.

Adama Traore har repræsenteret Spanien på diverse U-landshold, og han fik sin fodboldopdragelse i Barcelona.

Traore er udtaget i stedet for Valencia-angriber Rodrigo, og han kan dermed få sin A-landsholdsdebut mod Malta og Rumænien i denne måned.


Af Sara Margren
Torsdag 14. november