Luk

Mallorca fortsat ubesejret efter oprykkerduel

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Mallorca - Espanyol 1-0
La Liga
27' 1-0 Daniel Rodriguez
90' 1-0 Sergi Gomez

Fredag aften trak Mallorca sig sejrrigt ud af oprykkerbraget i La Liga mod Espanyol, og dermed går de midlertidigt op på førstepladsen med syv point.

Oprykkerne fra Mallorca og Espanyol har ikke tabt i deres to første runder af den nye sæson i La Liga.

Fredag aften var der oprykkerduel mellem holdene, da Mallorca tog mod den lille klub fra Barcelona.

Det var øboerne, som lagde ud med at komme foran efter en halv times spil. 

Holdet kombinerede fint og fik udfordret Espanyol-forsvaret med et par sideskift, og på et indlæg halvflugtede Daniel Rodriguez bolden ind til 1-0 for hjemmeholdet.

Anden halvleg bød på en god chance til Espanyols Oscar Gil for at udligne, og til sidst satsede de hele butikken.

Det gav en omstilling til Mallorca, hvor rutinerede Sergi Gomez lavede en nødbremse og fik direkte rødt som sidste mand.

Mallorca hev sejren hjem, og derfor går holdet op på den midlertidige førsteplads med syv point efter de har spillet tre runder af La Liga.


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december