Luk

Malmö-AC i undertøj efter titel: Ekstremt stolt

| Allsvenskan | 1 kommentar

Infoboks

Anders Christiansen blev klædt af i begejstring af de fans, der løb på banen i sejrsrus efter at holdet sikrede sig Allsvenskan-titlen lørdag. En virkelig god aften, fortæller danskeren

Der udspillede sig nogle mindeværdige scener, da slutfløjtet lød i opgøret mod Halmstad lørdag.

Kampen endte 0-0, og det var nok til at sikre klubben sig titlen Allsvenskan-titlen.

Det fik klubbens fans til at storme banen for at hylde deres helte, og for danske Anders 'AC' Christiansen var det en helt igennem fantastisk oplevelse.

- Det var virkelig en god aften, fortalte AC til Kvällposten og fortsatte:

- Da de stormede os, ja, jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom fra det til vores ”safe zone”, eller hvad vi skal kalde den... Jeg ved ikke, om der var ti eller 20 meter. Jeg aner ikke, hvordan jeg kom derhen, men pludselig stod jeg bare i mine underbukser, fortalte AC.

Det har ikke været udelukkende en dans på roser for den karismatiske danske midtbanespiller denne sæson, men han er dog lykkelig for måden, den endte på.

- At stå her med det svenske mesterskab samtidig med, at vi har spillet i Champions League... Det er jeg ekstremt stolt over, fortalte AC.

Glæden over ligasejren til trods har klubbens fysioterapeut, Jamie Mackay, bedt den fan, der har AC's trøje, om at levere trøjens GPS tilbage. Trøjen må vedkommende dog gerne beholde, skriver Mackay på Twitter.

Malmö spiller efterårets sidste kamp på onsdag, hvor de ude skal møde Juventus. Holdet har udspillet sin chance for videre avancement i Champions League.


Af Peder Carlsen

1 kommentar

thor09 20:03          
Hvis der er GPS i den skulle den jo være til at finde :-)
Mandag 17. januar