International -Malmö-AC tror på Prica-gennembrud i AaB
2020-08-11 14:50:01
Foto: AaB

Malmö-AC tror på Prica-gennembrud i AaB

Malmös Anders Christiansen tror på, at AaB's nyerhvervelse Tim Prica får succes i klubben og i 3F Superligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB meddelte mandag, at klubben har sikret sig det unge svenske angrebstalent Tim Prica, som kommer til AaB fra Malmö FF.

Nordjyderne har tidligere haft stor succes med en Prica-angriber, og det kan de få igen, hvis man spørger Malmö-anfører Anders Christiansen.

- Han har et godt hoved, da han har benene på jorden. Han arbejder godt og har samtidig den selvtillid, som en klassisk angriber skal have, så det er en fin cocktail, og derfor tror jeg på, at han får sit gennembrud nu, siger AC til bold.dk. 

Når AC skal beskrive AaB's nye svensker, er det klassiske angrebsdyder, som AC tænker på, og bruges han rigtigt i AaB, kan det blive en succes.

- Han er en rigtig angriber. En klassisk 9'er, som kan være rigtig god i et tomandsangreb.

- Hans spidskompetence er klart hans spark, som er virkelig godt. Samtidig er han fysisk stærk.

- Han har ikke spillet så mange kampe for os, men når han har, er han blevet brugt på kanten. Får han lov til at spille helt fremme, gerne med én ved siden af sig, så kan han komme til at score rigtig mange mål i Superligaen.

18-årige Prica nåede syv officielle kampe for Malmö, men angriberen har mentaliteten til at tage skridtet op og blive en succes i AaB.

- Han er sulten efter at komme ud at spille regelmæssigt, og der var udsigterne lidt længere hos os, end de nok er i AaB.

- Det bliver interessant at se, om han kan tage det næste store skridt. Én ting er, at man var en god ungdomsspiller, men det afgørende er som regel, hvordan man formår at tage skridtet op som seniorspiller. Det har vi alle været igennem, og jeg tror absolut, han kan gøre det, siger AC til bold.dk. 

Tim Prica har skrevet kontrakt med AaB til sommeren 2024.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce