Luk

Malmö-back: Vi levede ikke op til vores niveau

| bold.nyt | 1 kommentar
Malmö-back: Vi levede ikke op til vores niveau
Foto: Getty Images

Malmö-backen Behrang Safari mener ikke, at Malmö-holdet ramte niveauet i dagens Europa League-kamp mod Lugano i FCK's gruppe.

Malmö måtte tage til takke med ét point i torsdagens Europa League-opgør mod schweiziske Lugano og missede dermed en gylden mulighed for at stryge til tops i FCK's gruppe B.

I stedet ligger de nu stadig et point efter de danske mestre og Dynamo Kiev, der har lagt sig i spidsen af puljen, og det skuffer Malmö-backen Behrang Safari.

Han er frustreret over klubbens præstation i torsdagens udebaneopgør.

- Det er en rigtig skidt kamp fra begge hold. Vi kom aldrig op på vores niveau. Det var ikke nogen god kamp, forklarer Behrang Safarii ifølge Fotbolls Kanalen til svenske Kanal 9 efter opgøret.

- I det mindste tabte vi ikke kampen. Det er vel det positive, siger Safari og tilføjer afslutningsvis:

- Vi skabte ikke særlig mange chancer. Vi kan gøre det meget bedre, siger en ærlig og frustreret Malmö-back.

Malmö FF missede i weekenden muligheden for at genvinde det svenske mesterskab.


Af Daniel Laursen
Tirsdag 19. november