Luk

Malmö cruisede sig videre i EL-kvalen

| Europa League | 0 kommentarer
"AC" og Rieks på tavlen i Malmö-sejr – Se begge dansker-kasser her
Sådan: AC scorer lækker kasse i Malmö-sejr
Malmö cruisede sig videre i EL-kvalen
Foto: Anders Kjærbye / fodboldbilleder.dk

Malmö FF spillede sig uden problemer videre i EL-kvalifikationen med et smalt 0-1-nederlag ude mod Zrinjski Mostar og en samlet sejr på 3-1.

Malmö FF havde med 3-0 i første kamp i Sverige sikret sig et fremragende udgangspunkt før torsdagens returkamp mod Zrinjski Mostar i EL-kvalen.

Lasse Nielsen og Anders Christiansen startede begge inde, mens Søren Rieks tog plads på bænken.

Efter bare en håndfuld minutter måtte Malmö-angriber Marcus Antonsson lade sig udskifte med en skade i en første halvleg, som blev spillet i meget lavt tempo.

Der var ikke de store chancer, men i halvlegens overtid diskede Johan Dahlin op med en stor redning og sikrede en pausestilling på 0-0.

Malmö var i kontrol, og godt 20 minutter før tid fik Anders Christiansen lov til at holde fri, da han blev skiftet ud.

Fra bænken kunne han og Rieks se hjemmeholdet tage en 1-0-sejr i slutningen af kampen, da Damir Sovsic scorede på straffespark.

Med en samlet 3-1-sejr er Malmö klar til to kampe mod israelske Bnei Yehuda om en plads i Europa Leagues gruppespil. 


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august