Luk

Malmö-danskere var med i sikkert avancement

| Europa League | 2 kommentarer
Malmö-danskere var med i sikkert avancement
Foto: Malmö FF

Malmö er sikkert videre til Europa League-gruppespillet, efter danskerklubben vandt 4-0 samlet over israelske Bnei Yehuda.

Der skulle et mirakel til i Israel, hvis Bnei Yehuda skulle vende skuden og gå videre til Europa League-gruppespillet mod Malmö.

Første kamp i det svenske var nemlig endt 3-0 til Anders Christiansen, Jonas Knudsen, Lasse Nielsen og co., og de tre var alle med fra start torsdag aften.

Danskerne kunne efter syv minutter fejre, at Malmö var på 1-0, da svenske Guillermo Palmeiro bragte de lyseblå gæster på 1-0, og så var den kamp egentlig lukket.

Det krævede hele fem mål fra de israelske værter, og som kampen skred frem, så det mørkere og mørkere ud.

Malmö formåede nemlig at holde stand og holde israelerne fra fadet. Derfor endte kampen med en svensk sejr på 1-0 og en samlet på 4-0, der sender Malmö i Europa League-gruppespillet.


Af Jonas Dalgård

2 kommentarer

Bozzen 22:00          
Guillermo Palmeira?
Guillermo Molins er det!
Gumleren 00:53          
Guillermo Federico Molins Palmeiro er det....
Lørdag 21. september
Fredag 20. september