Luk

Malmö-kaptajn forventede sig mere af FCK

| Europa League | 19 kommentarer
Malmö-kaptajn forventede sig mere af FCK
Foto: Getty Images

Infoboks

Hammarby - Malmö FF
Allsvenskan (20/10)
bet365 2,62 3,50 2,50
NordicBet 2,70 3,55 2,50
Oddset 2,60 3,45 2,45

Markus Rosenberg er overrasket over FC Københavns mange lange bolde, og Malmö-profilen er ikke i tvivl om, at FCK kom for at få uafgjort.

FC København var foran ved pausen i torsdagens Europa League-kamp mod Malmö FF, men kort inde i anden halvleg udlignede Markus Rosenberg til slutresultatet 1-1.

Den 37-årige Malmö-stjerne fandt plads mellem FCK’s forsvarsspillere og stangede bolden ind bag Karl-Johan Johnsson. 

Selv beskriver Rosenberg målet således:

- De mistede mig fuldstændigt ved målet, hvor jeg stod imellem dem. Det var vel ikke verdens bedste forsvarsspil, så det takker vi for, siger Markus Rosenberg til bold.dk.

Markus Rosenberg er helt overbevist om, at FCK kom for at få ét point med hjem.

- Det var en Europa League-kamp mod et godt hold, men var der nogen, som fortjente at vinde, var det os.

- FCK kom tydeligvis hertil for at spille efter uafgjort, og de skabte vel kun én chance i hele kampen, som de så lavede mål på. Det var de små marginaler, der afgjorde det.

- Vi kunne ikke have gjort meget mere mod FCK. Vi havde bare ikke heldet på vores side, siger Rosenberg.

Forventede mere fodbold fra FCK

FC København havde i store perioder svært ved at få spillet til at flyde, og derfor blev det til mange lange bolde, hvilket overraskede Markus Rosenberg.

- Vi havde nok forventet, at FCK ville spille lidt mere fodbold. De var vældigt defensive og kompakte, siger Malmö-anføreren og tilføjer:

- Jeg er ikke så stor fodboldfantast, at jeg følger den danske liga, så jeg vidste det ikke helt, men de andre danskere sagde, at FCK altid har spillet på den måde. Men det er måske ikke det, man tænker, når de har domineret i så mange år.

- De gjorde det godt og var kompakte, men jeg er overrasket over, at de spillede så mange lange bolde, siger Rosenberg til bold.dk.

Markus Rosenberg regner med at afslutte karrieren til nytår, hvorfor hans sidste kamp i Malmö-trøjen kan blive mod FCK i Telia Parken den 12. december.


Af Martin Schmidt

19 kommentarer

Bløde babser 15:15          
Hehe, FCK spiller en kamp hvor de er stærke defensivt men absolut intet skaber offensivt og tager hjem med en retvisende uafgjort, kloge Markus analyse:
- Vi havde nok forventet, at FCK ville spille lidt mere fodbold. De var vældigt defensive og kompakte, siger Malmö-anføreren og tilføjer:

Malmø spiller en kamp hvor de er stærke defensivt men absolut intet skaber offensivt og får en retvisende uafgjort, kloge Markus analyse:
- Vi kunne ikke have gjort meget mere mod FCK. Vi havde bare ikke heldet på vores side, siger Rosenberg.

Han har altid virket mentalt udfordret.
bruger 147087 15:24          
Ses i Parken, Markus
Harlem 15:38          
Manden kan vel bare ikke acceptere at de intet kunne selv på hjemmebane.

FCK kunne godt bruge 1 point det kunne Malmø åbenbart ikke.

Og så kunne eller evnede de ikke at låse defensiven op
Kompis 15:47          
Troede de havde forberedt sig på, hvordan FCK er kørende for tiden. De har jo været i en mindre krise det meste af sæsonen, hvor de måske har vundet mange kampe, men det er ikke på flot spil. Og de seneste kampe har det været desideret ringe. Men mon ikke FCK finder formen igen og så skal Malmö kaptajnen nok se god fodbold når de kommer til København.
Villafan1 16:03          
Vildt et mindreværdskompleks de har i Malmø
Team US Postal 16:06          
Det er sjovt at se alle de kommentarer fra Malmø-spillere (og træner) om, hvor gode de var og hvor dårlige FCK var. Det sjove er dog, at FCK spillede en - i FCK-termer - europæisk udekamp, hvor 1 point var glimrende.

Malmø skabte absolut ikke særlig meget selv og i perioder var FCK bedst også spillemæssigt, selvom ingen af holdene imponerede der. Med andre ord var det retvisende, at den blev uafgjort.

At FCK så generelt for tiden har problemer offensivt (og er uden Wind og N´Doye, der stadig er FCK´s topscorer, hvilket siger ret meget om offensiven) gør jo bare, at det virker mærkeligt, at Malmø forventede mere end et diciplineret FCK-hold.

Hvis FCK får spillere tilbage fra skader (og ikke omvendt), får gang i offensiven særligt med N´Doye, der er utroligt savnet, tror jeg det bliver en helt anden kamp i Parken.
TBO 16:21          
Jeg er ikke så stor fodboldfantast, at jeg følger den danske liga, så jeg vidste det ikke helt,

Hvorfor skulle man dog også gøre som andre professionelle hold og forberede sig på modstanderen inden en vigtig europæisk kamp? Andre hold ser videoklip med modstanderen i forskellige kampe og situationer og forbereder sig på forskellige scenarier. Malmø tager den fra hoften eller også har Rosenberg en så vild særstatus i klubben, at han ikke behøver møde op til taktikmøderne (måske har han bare blundet gennem det meste af taktikmøderne).
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober