Luk

Malmö-stopper: Ligner jeg skal til Serie A

| International | 1 kommentar

Infoboks

Mjällby - Malmö FF
Allsvenskan (24/07)
bet365 5,00 3,80 1,61

Han har en fortid hos Hobro, men spiller for tiden hos Malmö FF. Snart kan adressen dog hedde Serie A, fortæller Anel Ahmedhodzic selv. 

Det var nok trods alt de færreste, der havde set, at at Anel Ahmedhodzic skulle få en karriere i Serie A, da han i 2019 var udlejet til Hobro fra Malmö. 

Siden da har han dog i den grad lagt på i sit spil, og det har tiltrukket opmærksomhed fra Atalanta og Napoli, hvis man skal tro rygterne.

Nu bekræfter hovedpersonen også selv, at et skifte til Italien kan være på trapperne.

- Jeg har hørt om interesse fra Italien, og at der har været møder mellem klubber og min agent. Det er dejligt at vide, at klubber fra en af de største ligaer er interesseret i mig. Det bekræfter, hvor godt jeg har gjort det. 

- Med det sagt så er jeg klar til det næste skridt. Jeg er i den største svenske klub, hvor alle forventer, at du vinder, så jeg er blevet vant til presset, og jeg kan lide det. 

- Det ligner, at Italien bliver min næste destination, men intet er underskrevet endnu. Vi må vente at se. Jeg elsker italiensk fodbold, både Serie A og 'Azzurri', der gik hele vejen til EM, siger Anel Ahmedhodzic til Tuttomercatoweb. 

Den 22-årige stopper har også været i Nottingham Forest som ungdomsspiller. 


Af Andreas Roesen
Fredag 23. juli