Luk

Malmös ti mand vandt snæver udesejr

| Allsvenskan | 1 kommentar

Infoboks

Falkenbergs FF - Malmö FF 0-1
Allsvenskan
8' 0-0 Isaac Kiese Thelin
10' 0-1 Jo Inge Berget

Malmö FF vandt 1-0 over Falkenberg i Allsvenskan på trods af tidligt rødt kort.

Med en sejr i søndagens kamp kunne Malmö FF lægge yderligere afstand i toppen af Allsvenskan. De spillede ude mod Falkenberg, der skulle bruge point for at holde sig over nedrykningsstregen. 

Jon Dahl Tomasson havde valgt tre danskere fra start i form af Jonas Knudsen, Søren Rieks og Malmö-anfører Anders Christiansen.

Malmö fik en dårlig start på kampen, da Isaac Kiese Thelin fik et rødt kort efter kun otte minutters spil. Thelin kom i tumult med en Falkenberg-forsvarer, hvor bolden ikke var i nærheden. Og efter konsultation med sin linjevogter gav dommeren Thelin et rødt kort og reducerede Malmö til ti mand. 

Kort efter udvisningen kom Malmö foran, da Søren Rieks var på spil. Han blev sendt i dybden og afsluttede mod mål. Hans skud blev reddet af Falkenberg-målmanden, men bolden røg ud til Malmö-angriberen Jo Inge Berget, der sparkede Malmö foran 1-0.

Lige efter scoringen var Falkenberg ved at udligne, men stolpen var i vejen for dem.

Malmö kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring trods undertal.

I anden halvleg var Ola Toivonen tæt på at fordoble føringen for Malmö, da han sparkede bolden over mål.

Falkenberg formåede ikke at skabe den fornødne målchance for at udligne, og derfor vandt Malmö 1-0 efter at have spillet næsten en hel kamp i undertal. 

Anders Christiansen fik lægelig behandling mod kampens slutning. Han spillede hele kampen sammen med Jonas Knudsen, mens Søren Rieks blev skiftet ud efter en times spil.

Med sejren lægger Malmö sig foran med seks point i Allsvenskan, mens Falkenberg ryger under nedrykningsstregen.

Et andet sted i ligaen spillede danske Andreas Skovgaard næsten hele kampen for Örebro, da de spillede 1-1 mod Göteborg. 

Agon Mehmeti scorede for Örebro, inden Tobias Sana udlignede for Göteborg på et straffespark til slutresultatet 1-1.


Af Johannes Skjøth
Søndag 29. november