Luk

Malmös unge drenge fik point mod Juventus

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Tirsdag aften skal Malmö FF prøve at gøre deres U19-hold kunsten efter, da svenskernes ungdomshold fik 2-2 mod Juventus i UEFA Youth League.

Der venter en svær opgave for Jon Dahl Tomassons Malmö FF, når de får besøg af Juventus i Champions League-premieren.

I optakten til kampen var Malmös U19-hold i aktion mod Juventus i UEFA Youth League, og her gjorde de en fin figur.

Svenskerne var bagud mod italienerne af to omgange, men begge gange fik de udlignet.

Melker Widell bragte balance i regnskabet efter 10 minutter, mens Emil Lindman udlignede til 2-2 med 20 minutter igen, som blev kampens slutresultat.

Derfor viste de unge svenskere, at Malmö kan have en mulighed for at tage point fra de mægtige italienere i kampen, som starter kl. 21 tirsdag aften.

 


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 26. september