Luk

Manchester City holder kort snor i Liverpool

| Premier League | 19 kommentarer
Manchester City holder kort snor i Liverpool
Foto: Getty Images

De forsvarende mestre Manchester City gæstede søndag Bournemouth i Premier League og vandt overbevisende 3-1.

Manchester City havde før kampen fire point op til rækkens nummer et, Liverpool, og derfor var det nødvendigt med en sejr, hvis City skulle holde kort snor i førerholdet.

Mesterholdet var toneangivende og dominerede fra start, imens Bournemouth med danske Phillip Billing i startopstillingen stod dybt på egen banehalvdel. 

Det tog kun et kvarter, før Manchester City var i front. Oleksandr Zinchenko fandt Kevin de Bruyne i feltet med en flad tværaflevering. Han kiksede sin afslutning, men bolden endte for fødderne af Sergio Agüero, og han afsluttede lavt i det nærmeste målhjørne. 1-0 til City.

Manchester City fastholdt presset efter scoringen og Bournemouth var i lange perioder parkeret i området omkring deres eget straffesparksfelt.

Efter en halv times spil sendte danske Phillip Billing dog en bold op af banen, som Charlie Daniels fik sendt indover i fuld galop. Indlægget blev clearet af City-forsvaret, mens Charlie Daniels blev liggende og tog sig til knæet.

Her blev han liggende og var så ilde tilredt, at han måtte bæres fra banen. Det tvang Bournemouth til at foretage en tidlig ændring, og ind kom lejesvenden Harry Wilson.

Herefter kom Bournemouth lidt bedre med, og selvom City stadig dominerede fik de rødklædte en stor chance efter omtrent 40 minutters spil.

En løs bold blev ikke clearet af City-forsvaret, og det gav Adam Smith en kæmpe mulighed for at udligne fra få meters afstand. Hans forsøg blev dog pareret af Ederson i City-målet.

I stedet var det Manchester City, der kort efter greb chancen. David Silva fandt Raheem Sterling i løb på kanten af feltet, og han prikkede køligt forbi Ramsdale i Bournemouths mål til 2-0.

Grundet behandlingen af Charlie Daniels skade var der lagt seks minutter til, og det udnyttede Bournemouth til at reducere til pausestillingen 2-1 med et brag af et mål.

Aymeric Laporte begik frispark lige udenfor eget straffesparksfelt, og det tog Harry Wilson sig af med stor dygtighed. Han kanonerede bolden over muren og op i målhjørnet, hvor en sprællende Ederson var chanceløs.

City lukker kampen

Bournemouth og Manchester City kom ud til anden halvleg med en god portion energi, men det var de engelske mestre der endste med at trække fra.

City sad tungt på bolden, og det gav pote efter 64 minutter. David Silva vævede sig igennen Bournemouth-forsvaret, og tæt på mål lagde han bolden til rette for Sergio Agüero, som stensikkert øgede de lyseblås forspring.

Efter Sergio Agüros andet mål kørte Manchester City sikkert sejren hjem. Bournemouth havde enkelte kontramuligheder, men var aldrig for alvor tæt på at true City's mål.

I slutminutterne gav Pep Guardiola debut til nyindkøbet Joao Cancelo, som erstattede Kyle Walker. Portugiseren fik de sidste fem minutter i sejren, som placerer Manchester City to point fra tabellens førerhold Liverpool.


Af Benjamin Alexander Helbo

19 kommentarer

Sims91 16:58          
Englænderne er helt væk med deres brug af VAR. Klokkeklart straffespark på Azpilicueta i går og i dag på Silva.
Hr. Objektiv 16:59          
Glæder mig til at høre nogen prøve på at forklare, hvorfor der ikke var straffe til Silva.
Jamies 16:59          
Komisk som alle de kloge hoveder sidste uge, sagde det var helt korrekt at City
fik annulleret målet mod Tottenham pga de nye regler.
Står det ikke også i fodbold loven at man ikke kan stemple folk i feltet?
Klokke klart straffe til Silva, men hvad folk stadig ikke forstår er, det er et dommer skøn,
det er mennesker som os (dog dommere) som får TV billeder til rådighed for at tage en bedre beslutning.
fodbøldsmølf 17:14          
Silva får vel ikke straffet fordi han diver på det. Han bliver ramt på højere fod, hvilket gør at hans venstre ben holde op med er fungere...
Jeg vil tror at vurderingen fra VAR var at han overspiller og der skal mere til.
Sims91 17:20          
@fodboldsmølf

Så er det umuligt at få et straffespark. Han bliver stemplet direkte oven på foden. Forsvarsspilleren er ikke i nærheden af bolden.
Nej du. Hvis man ikke synes, der er straffespark der, så har man ikke forstået noget som helst.
Higher Ground 17:20          
Smølf.

Der er tydelig kontakt, og uanset om Silva overspiller eller ej, er kontakten af en kaliber, der bør give straffe.

Vinder City mesterskabet bliver det ikke på grund af VAR, men på trods af. Ufattelig så mange kendelser, der allerede er gået City imod.

Men anywho. 3 solide point og videre.
Fribytter 17:27          
"Vinder City mesterskabet bliver det ikke på grund af VAR, men på trods af. Ufattelig så mange kendelser, der allerede er gået City imod. "

Haha, laver du regnearket i år? Der er sikkert et par Spurs- og Man. Utd.-fans, der gerne hjælper til.
Søndag 15. september
Lørdag 14. september