LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Manchester City satte Fulham på plads

| Premier League | 0 kommentarer
Manchester City satte Fulham på plads
Foto: Getty Images
Highlights: City dominerede Fulham i tre-måls sejr
Highlights: Walkers langskudsdrøn sikrede City sejren
Highlights: Brighton og Fulham delte i målrigt opgør
Manchester City hentede en sikker 3-0-sejr over Fulham i Premier League. Leroy Sane, David Silva og Raheem Sterling scorede målene.

Manchester City bød lørdag oprykkerne fra Fulham velkommen på Etihad Stadium, og det blev som ventet en relativt ensidig affære.

De forsvarende mestre bragte sig således allerede i front efter to minutter, hvor Fernandinho strøg af sted i venstre side, fandt Leroy Sane midt for mål, og her svigtede tyskeren ikke. 1-0 til City.

David Silva øgede føringen efter 20 minutter, da han tæmmede bolden og sparkede den i kassen i feltet foran en flok passive Fulham-spillere, og så stod det 2-0.

Raheem Sterling og Leroy Sane havde begge gode muligheder for et tredje mål til hjemmeholdet i første halvleg, men det forblev 2-0 ved pausen.

Kort inde i anden halvleg punkterede City dog kampen. Sergio Agüero fandt Raheem Sterling tæt under mål med en glimrende aflevering, og her kunne englænderen nemt prikke bolden ind over stregen til 3-0.

Fulham-målmand Marcus Bettinelli kom trods den store føring fortsat på arbejde og måtte diske op med et par pæne redninger, blandt andet på et godt hovedstød af indskiftede Gabriel Jesus.

City sendte friske ben på banen i form af Ilkay Gündogan og Riyad Mahrez, og de kørte sejren sikkert i land. City holder dermed snor i blandt andre Liverpool i toppen af tabellen.

Stream Fulham – Arsenal på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 25. september