Luk

Mancini efter Litauen: Vidste det var svært

| VM | 0 kommentarer

Infoboks

Litauen - Italien 0-2
VM Kvalifikation UEFA Gruppe C
48' 0-1 Stefano Sensi
90' 0-2 Ciro Immobile

Italien slog onsdag Litauen med 2-0, men det var ikke nemt for Roberto Mancinis tropper, da træthed og en meget defensiv modstander havde en stor indflydelse.

To mål og så videre. Det er åbenbart sådan, det fungerer for det italienske landshold, da de for tredje kamp i træk vandt med 2-0. Onsdag blev det så til sejr over Litauen i VM-kvalifikationen, men det var ikke helt nemt.

Italienerne mødte nemlig en modstander, der stod langt tilbage på egen banehalvdel, og så gjorde det ikke tingene nemmere, at de italienske spillere var ramt af træthed.

Det fortæller landstræner Roberto Mancini ifølge UEFA.com.

- Det var vores tredje kamp på syv dage, så vi vidste, at det ville blive svært. Vi missede også flere chancer, men i dag var det vigtigeste at få de tre point. Vi kunne bestemt have haft det nemmere, hvis vi ikke spildte så mange chancer.

- Lad os ikke glemme, at Schweiz kun vandt 1-0 mod Litauen for et par dage siden. Det er ikke nemt at finde rum, når de forsvarer så dybt, og det fortsætter de med, selvom de er bagud, udtaler Roberto Mancini.

Efter de tre sejre topper Italien Gruppe C med maksimum point, hvor Schweiz er på andenpladsen med seks point. 


Af Raymund Nelausen
Søndag 24. oktober