Luk

Mancini efter triumf: Vi var ekstraordinære

| EM | 1 kommentar

Infoboks

Belgien - Italien 1-2
EM Slutspil
31' 0-1 Nicolo Barella
44' 0-2 Lorenzo Insigne
45' 1-2 Romelu Lukaku

Italien er klar til EM-semifinalen, da de sendte Belgien hjem, og det var helt fortjent, da de italienske spillere var helt ekstraordinære, fortæller Roberto Mancini.

Italien er videre til semifinalen ved EM-slutrunden, da de fredag aften sendte Belgien ud af turneringen med en 2-1-sejr.

Her imponerede Roberto Mancinis tropper endnu engang, men i slutfasen begyndte trætheden at melde sig, hvor belgierne jagtede et udlignende mål. Italien formåede dog at holde stand, og det var fortjent.

Det fortæller Mancini ifølge Football Italia.

- Vi har fortjent sejren. Drengene var ekstraordinære, og vi havde det tydeligvis svært i de sidste ti minutter, da vi var virkelig trætte, men vi kunne have scoret flere mål tidligere i kampen.

- Der var chancer i begge ender, da det var en åben kamp. Vi kæmpede kun i de sidste ti minutter, da Belgien begyndte at spille med lange bolde, udtaler Roberto Mancini.

I semifinalen skal Italien op imod Spanien, og den kamp spilles den 6. juli klokken 21:00 på Wembley.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 26. oktober